feelgood

Nogle gange kan fortællinger kategoriseres ud fra grundstemninger, og hvis du er i humør til netop en historie der får dig til at føle dig godt tilpas, så kan de findes her.

"Nøddeknækker og musekonge" af E.T.A. Hoffmann, kapitel 8-11 af 14

I dette afsnit læser vi næste del af julefortællingen Nøddeknækker og musekonge af E.T.A. Hoffmann.

Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License. Musikken i slutningen af afsnittet er "Nøddeknækkersuite 4: Trepak: Russisk dans" fremført af Ballet Francaise Symphony Orchestra i 1958.

8. Fortsættelse af Eventyret om den haarde Nød

Den næste Aften fortsatte Assessoren sin Fortælling. Se, nu forstaar I vel, Børn, hvorfor Dronningen lod den skønne Prinsesse Pirlipat saa omhyggelig bevogte. Drosselmeyers Maskiner hjalp aldeles ikke mod den kloge og erfarne Fru Muserinks. og Hoffets Astronom, der tillige var Overstjerne-tyder, lod sig forlyde med, at kun...

"Nøddeknækker og musekonge" af E.T.A. Hoffmann, kapitel 12-14 af 14

I dette afsnit læser vi sidste del af julefortællingen Nøddeknækker og musekonge af E.T.A. Hoffmann.

Dette var sæsonens sidste afsnit. Næste sæson kommer til at handle om katte i litteraturen. På genhør.

Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License. Musikken i slutningen af afsnittet er "Nøddeknækkersuite 8: Blomsternes vals" fremført af United States Air Force Band i 1996.

12. I Dukkernes Rige

Marie betænkte sig ikke paa at følge Nøddeknækkers Opfordring. Hun forstod godt, at han ønskede at vise hende sin Taknemmelighed. og hun var spændt paa at se alle de Herligheder, som han havde Adgang til. Derfor sagde hun: »Jeg følger Dem gerne, Hr. Drosselmejer, dog maa det ikke tage alt for lang Tid, da jeg endnu ikke ganske har udsovet.« »Lad os...

"Den hvide kat" bearbejdet af R. S. Feveile efter eventyret af d'Aulnoys

Blot ét år efter Perrault skrev sin udgave af "Den bestøvlede kat", skrev Marie-Catherine d’Aulnoy eventyret "Den hvide kat". I "Den bestøvlede kat" er katten en hjælper i kraft af sine nyttige katteevner, og det var også kendetegnende for hvordan katten blev anskuet i Europa indtil da. I kontrast hertil er d'Aulnoys hvide kat primært karakteriseres ud fra sin sofistikerede elegance. I 1698 var dette en ny tilgang til katten som figur i litteraturen, og det afspejlede kattens nye rolle i især det franske samfund. Katten var ikke længere kun et nyttedyr men også et kæledyr, og især de franske adelsdamer fremhævede i disse år kattens fortrin. d'Aulnoys hvide kat er det tidligste eksempel på den menneskegjorte kat som en karakter der kan vække den mandlige hovedpersons romantiske interesse. Netop denne kønsfordeling er kun blevet styrket siden, og katten tilskrives i dag stadig meget ofte feminine egenskaber.

I dag læser vi R. S. Feveile omarbejdede udgave af eventyret med titlen "Den hvide kat eller lykken følger den kække" fra 1875.

I. Kongen og prins Manfred

„Sundhed og godt humør tillige

det er den bedste skat, du kan få;

hvad hjalp dig hele verdens rige,

kunne af glæde dit hjerte ej slå?

hvad giver livet først god kulør?

sundhed, min ven, og et godt humør!"

 

Ding — dang! ding dang! ding dang! Sørgelig lød hver morgen og aften...

Folkeeventyrene "Herreper" og "Per Snalter og den hvide kat"

I dette afsnit ser vi igen – og for sidste gang denne sæson – nærmere på folkeeventyrenes brug af katten. Sidste gang læste vi en kunstnerisk bearbejdet udgave af "Den hvide kat" og i dag læser vi en langt kortere mundtlig udgave fortalt af pigen Sine Olsen i Pilgård i Sir, indsamlet af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen og første gang trykt i 1888. Her er de rimede digte og opmærksomheden på nøje planlagte tematikker erstattet af en ligefrem mundtlighed og enkle arketyper. Her har kunsteventyret været inspirationen der førte til digtningen af dette folkeeventyr, som jo ingen original har, men som i stadig mere forskellige udgaver har udviklet sig som grenene på et træ. Den udgave vi er endt med er blot dén som Kristensen tilfældigvis er endt med at indsamle, mens alle de øvrige udgaver for evigt er gået tabt med deres fortællere og tilhørere.

Dagens andet eventyr er indsamlet af Asbjørnsen og Moe i Norge i 1840'erne, og er et endnu mere spændende eksempel på hvordan den mundtlige kultur indoptog både andre mundtlige fortællinger og også de kunsteventyr som fortællerne stødte på. Her er "Den bestøvlede kat" og "Den hvide kat" blevet kombineret til én og samme figur. Det er et eksempel på hvad man i nutiden kunne kalde en cross-over-fanfiction: Altså en tekst hvor to forskellige fiktive universer sammenblandes. Det er et perspektiv som understreger, at selvom den mundtlige fortællings flygtighed ikke længere er dominerende i vores kultur, så har vi som mennesker ikke forandret os synderligt. Vi ønsker stadig at digte videre på og udforske de historier og universer som taler til os, men nu gør vi det ofte sammen med mennesker over hele verden i internettets fællesskaber.

Per Snalter og den hvide kat

I et land langt langt borte herfra levede for mange mange år siden en mægtig konge, der havde tre sønner, som han holdt overmåde meget af. De to ældste var også et par smukke karle, men den tredje, Per, var der ikke stor stads ved, han skulde da også gjærne være nar for de andre, og aldrig kaldte de ham andet end Per Snalter. Kongen holdt...