"Katten og kapellanen" af K. P. Rosegger

I Prastegården i Abelsberg sad der altid tre til Bords, Præsten, Katten og Kapellanen. Kuvert havde Katten ikke. Ja, havde jeg blot dens smaa, skarpe Tænder, vilde jeg ikke, bryde mig om Kniv og Gaffel, og dens fine, lange Tunge er nyttigere end den dyreste Sølvske. Mest holdt den af at sidde på Præstens Skød, der hvor Præstekjolen dannede en passende lille Fordybning; den sad gerne på Bordet, nær ved Tallerkenens Kant, en Gang imellem smagte den også på Fadets Indhold, for at prøve, om der var det rette Forhold mellem Saltet og Smørret, saaledes som de gejstlige Herrer helst vilde have det, og når det rigtige Forhold var til Stede, sørgede den uden videre først for at spise sig selv mæt.

Præsten havde ofte sit Morskab med Katten, ja, han nærede endog et virkeligt Venskab for den. Det var ikke just de daarlige Stykker, han skød hen til den, sommetider var det endog netop dem, som Kapellanen allerede havde udseet sig for sin egen Mund.

En Gang hændte det sig, at Præsten maatte rejse bort for nogen Tid, og Kapellanen skulde imidlertid besørge Menigheden og Husvæsenet. Det gjorde han også omhyggelig og samvittighedsfuldt; men et var der, som han fremfor alt andet foresatte sig at fuldføre, medens han var alene, mod Præstens Yndling, som ikke læste nogen Messe, ikke holdt nogen Prædiken og ikke gav Absolution for Synder og alligevel i Præstegaarden blev holdt ligeså godt, om ikke bedre end Kapellanen: mod Katten spandt han Rænker. Men Hænderne var bundne på ham — når Herren kom hjem, gælder hans første Blik Krogen ved Sengen, hvor hans Yndling har sin Plads.

Men gives der da ikke noget Middel til at holde det grå Udyr borte fra Bordet? Den gejstlige Mands bekymrede Blik gled hen til Krucifixet, der hang på Væggen over Bordet; samme Dag var en lille Hundepisk, der var opstillet i Sadelmagerens Udhængsskab, falden ham i Øjnene. Nu gik der pludselig et Lys op for ham. Han købte Pisken, og da det var Spisetid, og han satte sig til Bords, kom også Katten for at indtage sin vante Plads. Kapellanen tog salveIsesfuldt Krucifixet i højre

og Hundepisken i venstre Hånd; det første holdt han foran Kattens Øjne og med den sidste — svip — slog han den over Ryggen. Med et Sæt var Katten borte.

Ved det følgende Måltid viste den sig igen Kapellanen tog Krucifixet i højre, Pisken i venstre Hånd og gjorde som første Gang. Vips — var den igen borte. Tredie Gang nærmede den sig med nogen Tøven, men det kom dog, og Kapellanen bar sig ad som første og anden Gang.

Saaledes gik det i nogle Dage. Præsten kom hjem fra Rejsen, og glad og vel tilmode, fordi alting var kommen i den gode, gamle Orden igen, satte han sig tilbords. Guds Gaver lader ikke vente på sig og er ikke at foragte, allermindst idag.

"Men hvor er dog min lille Mis henne?" spørger Præsten.

Også Kapellanen ser sig om. "Der bag ved Kakkelovnen sidder den jo!"

"Det er dog mærkværdigt, at den ikke kommer tilbords idag!"

"Ja, Hr Pastor, det undrer mig virkelig også Jeg har allerede i flere Dage mærket noget aparte ved den; jeg er derved kommen i Tanker om, hvad Folk siger, men jeg kan dog ikke rigtig tro det".

"Hvad er det da, Folk siger?" spurgte Præsten.

"Å, jeg tror ikke på det, det er vel sådan overtroisk Snak, men der tales dog om det. Når sådan en Kat bliver gammel, siges der, bliver den til en Hex og tør ikke komme i Nærheden af et Krucifix".

„Sniksnak", siger Præsten.

„Nå ja, det forstår sig, det er vel kun Kællingesnak".

„Det kommer jo blot an på en Prøve", mener Præsten; „nå, lille Mis, kom så, kom hen til mig!"

Dyret kan umulig modstå denne lokkende

Indbydelse, det kommer nærmere og springer

op på Præstens skød. Præsten rækker efter

Krucifixet men ikke såsnart ser Katten dette i hans Hånd, medens den på samme Tid har et indre Syn af en anden Genstand, før den i vild Hast griber Flugten.

Begge Præsterne ser målløse på hinanden "Mærkværdigt", siger Præsten.

"Sælsomt", siger Kapellanen.

„Når det forholder sig således", mener Præsten, "må jeg sende Dyret ud af Huset".

„Det vilde vare Synd og Skam", siger Kapellanen.

Snart var Katten hos Natmanden. Af dens Skind blev der lavet Hundepiske.