fabel

Genre kendt i årtusinder hvor især talende dyr indgår i en kortere fortælling med et meget tydelig moraliserende budskab.

"Rapunzel" og "Lille Kylling"

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er det fortællingerne bag to forskellige Disneyfilm vi skal læse: Lille Kylling fra 2005 To på flugt – et hårrejsende eventyr fra 2010.

De er begge repræsentanter for Disneystudiernes nyere eventyradaptationer som tager sig langt større friheder end dem vi hidtil har stiftet bekendtskab med. De tidlige eventyradaptationer fjernede og tilføjede elementer for at nærme sig genrekravene til en amerikansk familiefilm og en klassisk musical – f.eks. ved at fjerne de blodige fødder fra Askepot og ved at tilføje kampen mod dragen i Tornerose. Men samtidig fulgte de forlæggenes struktur ret tæt, så begyndelsen, midten og slutningen svarede ganske godt overens.

I disse nyere adaptationer bliver forlæggene reduceret til inspirationskilder hvor man kun medtager de mest ikoniske elementer og digter en helt ny historie omkring dem.

Hvad Lille Kylling angår er det nødvendigt at digte meget på, for der er ikke ligefrem nok materiale til en spillefilm. Fablen har en mundtlig historik der strækker sig over to et halvt årtusinde, men det var først da interessen for folkeeventyr begyndte at vokse i starten af 1800-tallet, at man begyndte at trykke udgaver af fablen. Denne tidlige udgave er dansk, og blev nedskrevet af folkemindesamleren Just Mathias Thiele, og det er den vi skal læse i dag.

Dagens anden fortælling er Rapunzel i Brødrene Grimms udgave.

 

Lille Kylling

Der var engang en lille Kylling, som hed Kluk. saa faldt der en Nød ned paa hans Ryg og slog ham, saa han trimled hen ad Gulvet. saa løb han til Hønen og sae: Høne Pøne! løb, jeg troer al Verden falder! - Hvem har sagt dig det, lille Kyllingkluk? Aa! der falde en Nød ned paa min Ryg og slog mig, saa jeg trimled hen ad Gulvet! - saa lad os løbe, sae Hønen...

Fabler og eventyr med katte af Æsop, Grimm og Perrault

I dag skal vi lytte til fabler og eventyr hvor katte spiller en væsentlig rolle. Jeg har medtaget adskillige fabler af Æsop, fundet en række eventyr indsamlet af brødrene Grimm, og endelig skal vi naturligvis også lytte til Den bestøvlede kat i Charles Perraults udgave. Det er særligt interessant at bemærke hvor tidligt vi kan genfinde de idéer om hvad katten symboliserer som vi stadig genfinder i nutiden.

Katten og fuglene

En kat hørte, at fuglene i et fuglehus var syge. Den klædte sig ud som læge, tog et sæt af de instrumenter, som lægerne bruger, og indfandt sig ved døren og spurgte, hvordan fuglene havde det? "Vi vil have det rigtig godt," svarede fuglene, uden at lade den komme ind, "når vi har set din ryg."

En skurk kan forstille sig, men han skuffer ikke...

"Katten og Djævlen" af James Joyce og "Katten der gik sine egne veje" af Rudyard Kipling

I dette afsnit bevæger vi os op i det 20. århundrede for at lytte til to fortællinger der kan ses som fabler der forklarer kattens rolle i verden.

"Katten og Djævlen" af James Joyce er en historie forfatteren skrev i et brev til sit barnebarn Stephen i 1936 og som først efter hans død er blevet offentliggjort som en selvstændig fortælling. Her er katten ikke antropomorficeret, men er blot et offer for menneskers rænkespil mod Djævlen. Denne fatter sympati for den stakkels kat, og dermed er associationen mellem djævlen og katten etableret.

Rudyard Kipling fortæller i "Katten, der gik sine egne veje" fra 1902 en oprindelsesmyte i mundtlig stil, hvor katten som det eneste domesticerede dyr bevarer sin selvstændighed. Samtidig er Kipling et barn af Victoriatiden, og derfor forbindes katten entydigt med kvinden, som er hende der efter først at have domesticeret manden, senere forsøger at gøre det samme ved katten, og det er hende der til sidst giver katten fripas til at komme i hjemmet. Katten er dog for snedig til for alvor at lade sig tæmme, og har kun foragt til overs for de dyr der lader mennesket gøre det mod dem. Selv efter at være flyttet ind hos mennesket går katten derfor fortsat sine egne veje – i modsætning til hunden. Relationen mellem katten og hunden, både som egentlige dyr, men også især som symboler, er et modsætningspar vi vil støde på mange gange endnu i løbet af denne sæson.

Katten og Djævlen

Min kære Stevie:

Jeg sendte dig en lille kat fyldt med slik for et par dage siden, men måske kender du ikke historien om Beaugency-katten.

Beaugency er en lille, gammel by på en af Loires breder, Frankrigs længste flod.

Det er også en meget bred flod, i hvert fald for Frankrig.

Ved Beaugency er den så bred, at hvis du...