H.C. Andersen

H.C. Andersen (1805-75) er uden tvivl den kendteste danske forfatter, og især hans eventyr bliver stadig ivrigt læst i både ind- og udland. Du kan læse mere om H.C. Andersen i Den Store Danske EncyklopædiHistorien om børnelitteratur, Dansk litteraturs historie og på Forfatterweb (kræver abonnement). På Forlæst finder du også en oversigt over alle H.C. Andersens eventyr og historier.

"Snemanden" af H.C. Andersen

I dette afsnit påbegynder vi en sæson i julens tegn, og det gør vi ved at læse H.C. Andersens eventyr Snemanden. som han skrev omkring nytåret 1861.

Musikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.

Sneemanden

"Det skrupknager i mig, saa deiligt koldt er det!" sagde Sneemanden. "Vinden kan rigtignok bide Liv i Een! Og hvor den Gloende der, hun gloer!" det var Solen, han meente; den var lige ved at gaae ned. "Hun skal ikke faae mig til at blinke, jeg kan nok holde paa Brokkerne!" 
Det var to store, trekantede Tagsteens Brokker, han havde til Øine; Munden var...

"Fyrtøjet" af H.C. Andersen

I dette afsnit læser vi det første af H.C. Andersens eventyr som efterfølgende opnåede ikonisk status, og som er blevet genfortalt utallige gange i forskellige medier. Det indgår i Andersens første eventyrsamling til børn, og han skrev under arbejdet til sin mentor B.S. Ingemann, at "jeg troer, de lykkes mig. Jeg har givet et Par af de Eventyr, jeg selv som Lille var lykkelig ved, og som jeg ikke troer ere kjendte; jeg har ganske skrevet dem saaledes, som jeg vilde fortælle et Barn dem." Da han først var kommet længere skrev han i et andet brev: "det er mit udødeligheds Værk!"

Og han fik ret. Dette første hæfte indeholdt eventyrene "Fyrtøjet", "Lille Claus og store Claus", "Prinsessen på ærten" og "Den lilla Idas blomster", og de fleste af disse kender flertallet af danske børn stadig til.

H.C. Andersen skrev selv at Fyrtøjet var inspireret af en historie han havde hørt som barn, og det er da også en variation over en folkeeventyrsformular som ses både i Danmark og udlandet. Folkemindesamleren Svend Grundtvig karakteriserede den som eventyrtype nr. 6 med navnet "Anden i lyset". Også Brødrene Grimm indsamlede en variation som har titlen "Det blå lys". Den mest markante udgave er dog eventyret om Aladdin i 1001 nat, som vi tidligere har læst her i Forlæst. Andersen var fortrolig med både den første danske oversættelse fra 1750'erne og ikke mindst med Oehlenschlägers genfortælling fra 1805. Og allerede i 1835 bebrejdede Carsten Hauch da også Andersen, at eventyret var "en Efterligning af et bedre Digt, nemlig Alladins Lampe." Om det frarøver nogen af værkerne noget at de har disse lighedstræk, må være op til dig.

Ordliste

Tornister: Rygsæk

Tog paa Comedie: gik i teatret

Cavalier: person, der er meget velklædt, optræder fornemt, lever flot o.lgn.

Vandstøvler: vandtætte støv­ler

Cachotten: fængslet

Skjødskind: læderforklæ­de

Fyrtøjet

Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været i Krigen, og nu skulle han hjem. Saa mødte han en gammel Hex paa Landeveien; hun var saa ækel, hendes Underlæbe hang hende lige ned paa Brystet. Hun sagde: "god Aften, Soldat! hvor Du har en pæn Sabel og et stort...

"Alferne på heden", "Et børneeventyr" og "Det sunkne kloster" af H.C. Andersen

I dette afsnit læser vi tre tidlige fortællinger af H.C. Andersen. De første to fortællinger er uddrag af rejsebogen Skyggebilleder fra 1831, som Andersen i sin selvbiografi selv mente hørte til hans eventyrsdigtning, og den tredje fortælling, ved navn "Det sunkne kloster", er en omskrivning af et tysk folkeeventyr og blev trykt selvstændigt i et af datidens magasiner.

Alferne på heden

Saltværket og Kalkbrudene saae vi dog i Flugten udenfor Byen, men det var rigtignok paa samme Maade, som Bürgers Leonore, der saae Byer og Marke flyve forbi i Maaneskinnet.
Vi vare atter sex i Vognen; den ledige Plads var optaget af en ung Kjøbmand, der skulde til Dresden; saaledes dannede vi endnu en Hjerter Sex, idet vi atter befandt os paa...

"Dødningen, et fynsk folkeeventyr" af H.C. Andersen

I dette afsnit læser vi endnu et tidligt eventyr af H.C. Andersen, Dødningen, et fyensk Folke-Eventyr. Andersen har endnu ikke fundet formen som man især kan se på den stilforvirring vi støder på undervejs, som også samtidens anmeldere beklagede sig over.

Også B. S. Ingemann, der i en årrække var Andersens mentor, mente at han endnu ikke havde fundet den form han ledte efter, og han skrev følgende til Andersen: "Hvad Eventyret angaaer, da finder jeg det smukt paa alle de Steder, hvor De ligefrem fortæller eller skildrer uden at ville være humoristisk eller satirisk. Til slige [sådanne] Barneeventyr er den simple, naive, hjertelige Fremstilling vist den heldigste, hvorimod man ved selv at raillere [gøre nar] med, hvad man fortæller, aldeles forfeiler Øiemedet og selv tilintetgjør al Virkning og poetisk Illusion. [...] Den uskyldige Barneverden, man vil føre Phantasien tilbage til, maa man først selv heelt hengive sig til, naar man vil fremkalde den for Andre. At De dertil er istand, seer jeg paa enkelte Steder; men denne Tone har De ikke vedligeholdt"

I kommende eventyr kommer vi til at se at Andersen lyttede.

 

Ordliste

Françaiser: Selskabsdanse

fugtige: berusede

Løgtemænd: Lysfænomen over moser som i folketroen er resultatet af overnaturlige væsner

Fårekyllingen peb: Varsel om død ifølge folketro

brustne: livløs

hogartske: Om maleren William Hogarth som især var kendt for satiriske motiver

Harlequin: En figur i folkekomedien som både kunne optræde dum og udspekuleret

argantisk Lampe: petroleumslampe

Forbud paa: varsel

Løibænken: Polstret bænk

Sveddug: Klæde til at dække den afdøde

kvægende: oplivende

besprængte: overstænkede

Ærts: malm

Bulbider: Bidsk hund

Drabanter: livvagter

erholdt: modtaget

Turandot: Fortælling om en grusom prinsesse fra 1001 nats eventyr

Werther og Siegwarth: Henvisning til "Den unge Werthers lidelser" af Göethe og "Siegwart, eine Klostergeschichte" af J.M. Miller

Schlafrock: slåbrok

Beenrade: skeletter

Bolle: bowle

ret lystigt: med alle kræfter

hvalte: hvælvede

Marelokker: hårlokker fra Maren der ifølge folketroen forårsager mareridt

claurensk: Om H. Clauren der skrev sentimentale romaner

huldsaligt: venligt

Dødningen, et fynsk folkeeventyr

   Omtrent en Miil fra Bogense finder man paa Marken i Nærheden af Elvedgaard, en ved sin Størrelse mærkværdig Hvidtjørn, der kan sees fra selve den jydske Kyst. I gamle Dage skal der have været to, og man fortæller, at Frederik den Anden har besøgt dette Sted, for at see denne Mærkelighed, og at de i denne Anledning vare udskaarne i...

"Tællelyset" og "Dykkerklokken" af H.C. Andersen

I dette afsnit begynder en ny sæson af Forlæst hvor vi vil påbegynde en kronologisk rejse gennem alle H.C. Andersens eventyr og historier. For variationens skyld vil dette være den første af 8-10 sæsoner der når igennem de 214 tekster han nåede at forfatte.

I dag starter vi med en kontroversiel tekst, Tællelyset, som blev fundet i Rigsarkivet i 2012 og sandsynligvis er forfattet af H.C. Andersen da han var teenager. Dog er der også nogle fagfolk der betvivler at teksten virkelig er skrevet af H.C. Andersen. Det er ikke noget fantastisk eventyr, men i løbet af de mange eventyr og historier vil vi netop se hvordan eventyrdigteren udvikler sig, og allerede her ser vi et eksempel på den måske mest andersenske genre af alle: Tingseventyret.

Dagens andet eventyr er Dykker-klokken som er et eventyr på vers. I samtiden var selv lange rimede fortællinger helt normale, men det har vi i de mellemliggende snart 200 år vænnet os af med, og heldigvis var det også en form som Andersen hurtigt lagde bag sig. Her ser vi det tidligste eksempel på Andersens fascination af ideen om havfolk som blev vakt af en af hans tidlige teateroplevelser i form af Ferdinand Knauers romantisk-komiske trylleopera Das Donauweibchen som han så som syvårig på Odense Teater. Motivet husker vi naturligvis bedst i dag fra Den lille havfrue, som vi allerede har læst i forrige sæson.

 

Ordliste

Praas: tyndt, dårligt tællelys (DDO)

Elegie: musikstykke med vemodig stemning (DDO)

Cothurner: fodbeklædning anvendt af skuespillere i den antikke tragedie; højtidelig, retorisk, patetisk, især højtravende, svulstig, opstyltet udtryksform (ODS)

"Ihr' Hoheit": Deres Nåde

"Und immer weiter": Og altid videre 

Herrehe: dss. herre-jemini (ODS)

Tappenstreg: militært signal som om aftenen der signalerer at soldater skal gå til ro (DDO)

Recensenter: anmelder (DDO)

Non: laveste karakter for en bestået eksamen (DDO)

Præ: topkarakter med særlig udmærkelse (DDO)

aarle: tidlig om tidspunkt på dagen (DDO)

"Ha sieh! ha sieh! im Augenblick, hu, hu! Ein gräßlich Wunder!": "Se! Lige nu sker der et hæsligt mirakel" Fra Cf. Bürgers "Leonore".

Carmen: digt, især lejlighedsdigt (DDO)

Tællelyset

Til Madam Bunkeflod

fra hendes hengivne

H.C. Andersen

Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge - og ud af den lune Vugge gled Lyset for[m]fuldendt, helstøbt, skinnende hvidt og slankt det var dannet paa en Maade, som fik Alle, der saae det til at troe at det maatte...

"Den lille havfrue" af H.C. Andersen

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er det kunsteventyret bag Den lille havfrue fra 1989 vi skal læse.

H.C. Andersens forlæg blev første gang trykt i Eventyr, fortalt for Børn, Tredie Hefte som udkom i 1837.

I forordet til hæftet skrev han om eventyret af "ethvert af hine egner sig maaskee mere for Barnet, end dette, hvis dybere Betydning kun den Ældre forstaaer, men jeg tør dog troe, at Barnet vil have Glæde deraf."

Det var et af H.C. Andersens tidlige eventyr men det første som han mente den samtidige guldalderdigter B.S. Ingemann ville kunne lide idet han skrev at det var "det eneste af mine Arbeider, som har rørt mig selv, idet jeg skrev det".

Især slutningen anså Disney ikke for at være børnevenlig, men også Disneys adaptation rørte mange tegnefilmselskere, og den markerede overgangen til den periode af både populære og anmelderroste tegnefilm der er blevet kendt som Disneys renæssance. I denne periode blev næsten alle Disneytegnefilm skåret over samme Broadwaylæst, men Broadway skal man lede en del efter i originalen. God fornøjelse.

Ordliste

Geburtsdag: fødselsdag (ODS)

Aftenstjernen: planeten Venus (ODS)

laae med Blus: at fiske ved at bruge lys­ til at tiltrække fisk (ODS)

Polyp: primitivt, hvirvelløst havdyr, fx vandmand eller koraldyr (DDO)

Beenrade: skeletter (Holbergordbog)

baltrede: boltrede, væltede (ODS)

forliebt: forelsket (DDO)

Musselin: vævet stof af fx fint bomuld (DDO)

Purpur: fornemt mørkerødt stof (DDO)

halvbrustne: halvdøde (ODS)

Vederkvægelse: forfriske; give nye kræfter (DDO)

Langt ude i Havet er Vandet saa blaat, som Bladene paa den deiligste Kornblomst og saa klart, som det reneste Glas, men det er meget dybt, dybere end noget Ankertoug naaer, mange Kirketaarne maatte stilles ovenpaa hinanden, for at række fra Bunden op over Vandet. Dernede boe Havfolkene.

Nu maa man slet ikke troe, at der kun er den nøgne hvide Sandbund; nei, der voxe de forunderligste...

"Snedronningen" af H.C. Andersen, de sidste fire historier

Eventyret Snedronningen udkom første gang den 21. december 1844 sammen med Grantræet. Det handler om børnene Kay og Gerda og deres deltagelse i kampen mellem godt og ondt.

Eventyret er et af H.C. Andersens længste og er delt i syv kortere historier. Sidste gang læste vi de første tre historier og denne gang læser vi de sidste fire.

Fjerde historie.
Prins og prinsesse.

Gerda måtte igen hvile sig; da hoppede der på sneen, lige over for hvor hun sad, en stor krage, den havde længe siddet, set på hende og vrikket med hovedet; nu sagde den: "Kra! kra! - go' da'! go' da'!" Bedre kunne den ikke sige det, men den mente det så godt med den lille pige og spurgte, hvorhen hun gik så alene ude i...

"Snedronningen" af H.C. Andersen, de første tre historier

Eventyret Snedronningen udkom første gang den 21. december 1844 sammen med Grantræet. Det handler om børnene Kay og Gerda og deres deltagelse i kampen mellem godt og ondt.

Eventyret er et af H.C. Andersens længste og er delt i syv kortere historier. Her læser vi de første tre og næste gang læser vi de sidste fire.

Første historie,
der handler om Speilet og Stumperne.

See saa! nu begynde vi. Naar vi ere ved Enden af Historien, veed vi mere, end vi nu vide, for det var en ond Trold! det var een af de allerværste, det var “Dævelen”! Een Dag var han i et rigtigt godt Humeur, thi han havde gjort et Speil, der havde den Egenskab, at alt Godt og Smukt, som...

Havde Grantræet dog glædet sig, da det kunne

I sidste afsnit læste vi Grantræet af H.C. Andersen. I dette afsnit deler jeg nogle af de tanker jeg har gjort mig om eventyret, og hvorfor det lige netop var den fortælling der endte med at være den første fortælling vi sammen læste i Forlæst.

Sidste gang læste vi Grantræet af H.C. Andersen og hvis du endnu ikke har lyttet til fortællingen, vil jeg anbefale at du gør det inden du lytter til dette afsnit

Men hvorfor starte den her podcast med lige netop den tekst? Der er nok kun meget få af jer der ikke har hørt den før, for det er netop en julehistorie som igen og igen bliver fundet frem – og det var faktisk også derfor jeg...

"Grantræet" af H.C. Andersen

Eventyret Grantræet udkom første gang den 21. december 1844, og det er netop stadig op til jul at vi genlæser H.C. Andersens klassiker. Det handler om et grantræ der har så frygtelig travlt med at vokse op at det knap bemærker hvad nu'et har at byde på, og da det først fortryder sin evige stræben, er det for sent.

I modsætning til mange andre julefortællinger og de fleste andre af Andersens hidtidige eventyr, er grundstemningen her melankolsk, og det er måske netop derfor at Grantræet sammen med Den lille pige med svovlstikkerne stadig bliver fundet frem 176 år senere som supplement til de sukkersøde glansbilleder højtiden nemt flyder over med.

Ude i Skoven stod der saadant et nydeligt Grantræ; det havde en god Plads, Sol kunde det faae, Luft var der nok af, og rundtom voxte mange større Kammerater, baade Gran og Fyr; men det lille Grantræ var saa ilter med at voxe; det tænkte ikke paa den varme Sol og den friske Luft, det brød sig ikke om Bønderbørnene der gik og smaasnakkede, naar de vare ude at samle Jordbær eller Hindbær; tidt...