børnelitteratur

Børnelitteraturen har altid hængt tæt sammen med synet på børn. Især med Romantikkens idealisering af barnesindet gik børnelitteraturen fra primært at være opdragende til at fokusere mere på fortællingen som en æstetisk oplevelse – som kunst. Det er dén børnelitteratur der stadig kan vækkes til live og som voksne læsere også kan blive fortryllet af.

eventyr

Eventyret er oprindeligt en del af den mundtlige fortælletradition med mange forskellige undergenrer med hver deres traditioner og troper. Romantikkens forfattere remixede mange af folkeeventyrenes elementer suppleret med deres egne idiosynkrasier, og skabte på den måde kunsteventyr vi stadig læser den dag i dag.

fabel

Genre kendt i årtusinder hvor især talende dyr indgår i en kortere fortælling med et meget tydelig moraliserende budskab.

fantastik

Fantastik er et ord med mange definitioner. Her bruges det som fællesbetegnelse for fantasy, horror, science fiction, magisk realisme og andre genrer der handler om en virkelighed ulig den gængst accepterede.

folkeeventyr

Eventyr som er blevet til i en mundtlig fortælletradition og først senere nedskrevet eller optaget. Folkeeventyr har ingen originaler men i stedet utallige variationer over den samme skabelon.

jul

Julefortællinger har typisk til formål at bringe læserne i julestemning eller få dem til at reflektere over højtiden. Klassikerne inden for genren er ofte både sentimentale og melankolske.

kunsteventyr

Eventyr som er skrevet af en bestemt forfatter. Står i kontrast til folkeeventyr.

lykkelig

Nogle gange kan fortællinger kategoriseres ud fra grundstemninger, og hvis man som læser er i humør til netop en lykkelig historie, så kan de findes her.

lyrik

Traditionelt kan skønlitteratur inddeles i tre hovedgenrer: Prosa, scenekunst og lyrik. Næsten alle fortællinger i Forlæst hører til prosagenren, men en sjælden gang imellem kan der optræde lyrik (og hvem ved, måske også scenekunst). Da det er gamle digte vil de næsten altid rime, men det behøver de ikke, da især nyere lyrik nogle gange kun kan skelnes klart fra prosa fordi de tvungne linjeskift ikke kun er efter sætninger og afsnit, men også i løbet af sætninger, og lyrik-teksten dermed får en flosset højremargen.

musik

Når et musiknummer knytter sig til fortællingen bliver afsnittet tagget med "musik"

myte

Johannes V. Jensens selvopfundne prosagenre som er en særlig blanding af journalistik, poesi og biologi. Læs mere på den danske Wikipedia.

overnaturlige væsner

Dyr, dæmoner og menneskelignende væsner der ikke findes i virkeligheden. Almindelige dyr der kan tale bliver i stedet kategoriseret som talende dyr.

prosa

De prosatekster der vanskeligt lader sig kategorisere som andet end prosa.

sørgelig

Nogle gange kan fortællinger kategoriseres ud fra grundstemninger, og hvis man som læser er i humør til netop en sørgelig historie, så kan de findes her.

talende dyr

Især i eventyr og fabler optræder ofte dyr som bliver tillagt menneskelige egenskaber (antropomorfisme), og det er også et redskab som bliver brugt i meget moderne litteratur, både mere naturnære dyr, f.eks. Kaninbjerget, mennesker i dyreskikkelse, f.eks Anders And & Co, og dem med elementer fra begge lejre, f.eks. Kammerat Napoleon. Lige siden Æsops Fabler og endnu tidligere er talende dyr blevet brugt til at belyse menneskelige tematikker, og det er også ofte hvad de talende dyr i moderne fortællinger bliver brugt til, for eksempel når musene er jøder og kattene er nazister i Art Spiegelmans Maus. Overnaturlige væsner bliver kategoriseret for sig selv.

vinter

Den koldeste af de fire årstider vi oplever i bælterne på den nordlige og sydlige halvkugle tilstrækkeligt langt fra ækvator. Vinterfortællinger overlapper ofte med julefortællinger.