"Potowatomis datter" og "Fusijama" af Johannes V. Jensen

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem Johannes V. Jensens myter. Dagens første myte er "Potowatomis datter" og den sidste er den ganske korte myte "Fusijama".

"Fusijama" er med god grund en af de mest kanoniserede af Johannes V. Jensens myter. For mig blotlægger den med sine blot 345 ord hvad forskellen er på at begribe verden og blot forstå den. Jensen kalder oplevelsen "sublim" ligesom romantikerne også kaldte deres mål med litteraturen, men hvor romantikernes sublime oplevelse var transcendental, er Jensens sublime oplevelse netop herværende og naturbunden. Det er den sublime oplevelse jeg anser for relevant for det moderne menneske, og derfor gør denne her tekst så stort indtryk på mig.

 

Ordliste

alen: (DDO)

kultus: rituel religiøs tilbedelse (DDO)

tællede: tilbragte tiden magelig (ODS)

spjælket op: lagt som en (støttende) skinne på en brækket arm eller ben (ODS)

skalmeje: blæseinstrument (DDO)

indstændigt: fremsat på indtrængende måde (DDO)

myg(hed): blød(hed) (DDO)

musser: gæslinger (ODS)

pilerakler: blomsterstande på piletræer (DDO)

avede: styrede (DDO)

jordsmon: jordens overflade (DDO)

Potowatomis datter

Det var et Foraar ved Pistakee Bay inde i Illinois. Pistakee Bay er det indianske Navn paa en Bugt af Foxlake, en af de utallige Søer i det vandrige Amerika, og Søen er en Udvidelse af Foxriver, som efter at have indfiltret og fordybet sig i en Mængde Sumpe og Sige falder ud i Michigansøen. En Mand i Kano kunde have Vandvejen aaben for sig herfra og...

"Rugen bølger" og "Myggene" af Johannes V. Jensen

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem Johannes V. Jensens myter. For at blive klogere på forfatteren, vil vi allerførst læse Jensens egen udlægning af grundtanken i sit forfatterskab. Bemærk at der i denne tekst indgår en racistisk betragtning der viser at Jensen desværre ikke var i stand til at træde uden for sin samtids destruktive normer hvad inddeling af mennesker angår.

Dernæst vil vi læse endnu to af hans myter, "Rugen bølger" og "Myggene". Sidstnævnte tekst vil blive oplæst af Forlæsts første gæsteoplæser, Kasper Vesth.

Rugen bølger
I
 denne Tid staar Rugen fuldvoksen og grøn over hele Nordevropa. Hvor man saa stiller sig paa et Udsigtspunkt ude i Landet strækker der sig lange bølgende Marker Horisonten rundt, bag Synskresen véd man de fortsætter sig paa samme Maade, og rejser man med Toget skifter Landskabet Karakter, men Rugen bliver den samme, Time efter Time, Dage igennem ser...

"Darwin og Fuglen" og "Knokkelmanden" af Johannes V. Jensen

I dette afsnit påbegynder vi en ny sæson af Forlæst hvor vi vil tage hul på Johannes V. Jensens myter. Når de fleste andre benytter sig af ordet myte, er det for det meste gamle gude- og heltesagn de henviser til, men sagen er en ganske anden hos Jensen. Vi vil hen ad vejen komme ind på hans forskellige forsøg på at definere genren, men først vil vi stifte bekendtskab med nogle af de tekster han mente tilhørte den.

I dag læser vi de to myter, "Darwin og Fuglen" og "Knokkelmanden". Sidstnævnte var den allerførste tekst som Jensen selv betegnede som en myte.

Darwin og Fuglen

Der ligger endnu Sne paa Jorden, men Foraaret er nær. Solhvervet gør sig hver Dag mere gældende, Himlen springer ud høj og lys midt i Bygerne; inden vi véd af det faar vi varme Nætter. 

Alt dette lunefulde, vaade og straalende Vejr er ægte dansk. Der er intet andet Land i den Grad lagt ud i det Fri, under aaben Himmel, som Danmark. Snart er det...

"Mulan"

I dette afsnit afslutter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er vi nået til Mulan fra 1998.

 

"Folkevisen om Mulan" er den ældste bevarede tekst om heltinden og stammer nok fra 400-tallet. Denne folkevise og sikkert også andre nu glemte udgaver, har i århundrederne siden inspireret utallige genfortællinger på tværs af medier hvoraf Disneys er én i en lang række, men klart den kendteste i Vesten. Tidligere antog kinesiske historikere at Mulan var en historisk person, men det virker nu usandsynligt.

Da handlingen udspiller sig var Kina delt i Nord og Syd, og Mulan kommer fra det nordlige rige. I det sydlige rige er Han-kinesere allerede dominerende, mens det nordlige rige bestod af folkeslag fra flere etniciteter hvilket også viser sig i betegnelsen Khan om datidens kejser i det nordlige rige.

Mulan tager sin fars plads i et årelangt felttog mod nomader fra nord, og først da hun kommer hjem afslører hun sin egentlige identitet for sine soldaterkammerater.

Udgaven vi læser i dag har jeg oversat fra en række forskellige engelsksprogede udgaver hvorved jeg har forsøgt at komme så tæt jeg kunne på den oprindelige kinesiske udgave. Samtidig har jeg dog forsøgt at gøre sproget så let tilgængeligt som tekstens fjerne oprindelse tillod.

God fornøjelse.

Lyden af det ene suk efter det andet,
mens Mulan sidder i døråbningen med væven.

Væven og skytlen er tavse,
Vi hører kun pigens klagesang

Sig mig, hvem tænker du på?
Sig mig, hvem længes du efter?

(Mulan siger:) "Der er ingen, jeg tænker på,
der er ingen, jeg længes efter.

I går aftes så jeg bekendtgørelsen
Khanen indkalder til...

"Fortællingen om Aladdin og den Vidunderlige Lampe", del 3 af 3

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er vi nået til Aladdin fra 1992 hvis forlæg vi læste anden del af sidste gang. I dag læser vi sidste del af eventyret.

Sidste gang formåede Aladdin på tvivlsom vis at forpurre prinsessens ægteskab med vezirens søn og overbeviste sultanen om at lade ham ægte hans datter ved at demonstrere sin enorme rigdom. Men nu er det gået op for Troldmanden at Aladdin er i live og besidder lampeånden og det har han i sinde at sætte en stopper for.

Saa snart som han havde naaet Sultanens Hovedstad og var taget ind i et Herberge, hørte han kun Tale om Aladdin, og ogsaa senere, da han havde udhvilet sig og spadserede ud, hørte han alle, hvem han mødte, lovprise det herlige Palads og dets Ejermands Ædelmodighed og Gavmildhed. Derfor gik han hen til en af dem, som omtalte Aladdin saaledes, og sagde: »Unge Mand, hvem er det, der omtales...

"Fortællingen om Aladdin og den Vidunderlige Lampe", del 2 af 3

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er vi nået til Aladdin fra 1992 hvis forlæg vi læste første del af sidste gang. I dag læser vi anden del ud af tre.

Sidste gang hørte vi om hvordan den fattige skræddersøn endte med selv at besidde den lampeånd som den onde troldmand forsøgte at bruge ham til at anskaffe. I en tid levede han og hans mor godt, men da vi forlod Aladdin havde han forelsket sig i prinsessen og havde derfor sendt sin mor afsted for at fri på sine vegne.

Ordliste

formedelst: på grund af (DDO)

divan: en sultans statsråd, eller salen, hvor dette holdes (ODS)

tvætte: vaske (DDO)

emir: overhoved for et muslimsk, især arabisk, land eller område (DDO)

hyacint: ædelsten, oprindeligt om ametyst, nu især om en gulrød varietet af zirkon (ODS)

Da hun havde staaet noget, kom Storveziren og en Del fornemme Folk ind og lidt efter de øvrige Vezirer og Rigets Øverste. Nogen Tid efter dem kom Sultanen og tog Plads paa sin Tronstol; alle de fornemme rejste sig ved hans Indtrædelse og blev staaende, indtil han havde givet dem Tilladelse til atter at tage Plads. Derpaa kom de audienssøgende frem, og deres Sager blev paadømte, den ene efter...

"Fortællingen om Aladdin og den Vidunderlige Lampe", del 1 af 3

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er vi nået til Aladdin fra 1992.

Aladdin og den Vidunderlige Lampe er en af fortællingerne fra Tusind og én nat, som er det vigtigste værk i den ældre arabiske fortællekunst. I Tusind og én nats rammefortælling har kongen dræbt sin hustru, og har nu fået for vane at dræbe de unge kvinder han gifter sig med efter bryllupsnatten. Hans seneste giftermål, Sheherezade, formår dog at redde livet ved hver eneste nat at fortælle kongen nye eventyr.

Den tidligste kendte udgave er fra 800-tallets Baghdad og var allerede dengang en blanding af fortællinger med oprindelse i både Egypten, Indien, Persien og Mesopotamien. I løbet af middelalderen findes mange forskellige udgaver af Tusind og én nat der dog alle har en fælles kerne på omtrent 300 nætters fortællinger. Dengang var fortællingerne primært en del af den mundtlige fortælletradition hvor professionelle fortællere hver havde deres eget repertoire og deres egne udgaver, og de løbende nedskrivninger afspejler denne rige variation.

Organiserede og omfattende nedskrivninger tog først til da man i Europa fattede interesse for Tusind og én nat i 1700-tallet, og de senere arabiske udgaver er også påvirket af de tidlige europæiske oversættelser. Faktisk var Aladdin oprindeligt et mellemøstligt folkeeventyr der slet ikke var en del af de arabiske udgaver af Tusind og én nat, men den tidligste europæiske oversættelse medtog eventyret, og det begyndte de arabiske udgaver derefter også at gøre.

Værkets udbredelse i Europa var med til at forme Vestens fordomme om det geografisk omskiftelige "Orienten" som et fundamentalt anderledes sted der med dets mystik og erotik stod i modsætning til den europæiske fornuft. Med Romantikkens indtog i Europa i starten af 1800-tallet bliver netop disse idéer om Orienten valoriseret mere positivt end hidtil, og man ser da også hvordan Adam Oehlenschlägers udgave af netop Aladdin vægter det umiddelbare og kreative langt højere end det flittige og velovervejede – et modsætningspar der matchede de racistiske fordomme om de såkaldte orientalske folkeslag over for den fornuftige europæer.

Handlingen i Aladdin og den Vidunderlige Lampe er hensat til Kina, som arabiske folkeslag i samtiden opfattede som et fjernt, eksotisk sted der forblev abstrakt for de fleste. Det er fristende at se paralleller mellem dette og Vestens brug af Orienten, men i Aladdin forbliver alle kulturtræk dog arabiske og kun "Kina" som stedbetegnelse står tilbage som markør, mens Oehlenschläger og hans samtidige søgte at medtage mange arabiske kulturtræk når deres fortællinger var hensat til Orienten.

Bemærk at dagens afsnit indeholder en antisemitisk skildring af en mindre figur i fortællingen.

Den udgave vi læser den første del af i dag, er oversat af Johannes Østrup og udkom i 1928, og det er den første danske oversættelse fra de arabiske udgaver af fortællingerne. Til forskel fra Ellen Wullffs nyoversættelse i 2013 var Østrups mål dog ikke så præcis en oversættelse som muligt, men derimod en udgave der fokuserede på de almenmenneskelige fællestræk; som det lyder i Indledningen:

"Forskeren leder i Tusind og en Nat efter et kulturbillede af en bestemt periode, den menige læser søger i disse frugter af en hed og frodig fantasi først og fremmest underholdning og glemsel af dagligdagens tomhed og besvær, og det er denne læsers behov, som en oversættelse først og fremmest må tage sigte på.

Alligevel vil jeg ikke [skjule], at det er mit håb, at den oversættelse af Tusind og en nat, der her forelægges [...] må blive ikke blot en morskabsbog i dette ords bedste betydning, men at den også må bidrage til at vække interesse for og forståelse af det Østerland, der samtidig med at det i vore dage moderniseres og stadigt kommer Europa nærmere, dog har bevaret så meget af ældre tiders primitive livsformer. Det Østerland, som Tusind og en nats eventyr opruller et billede af, er først og fremmest den glødende sols, de stærke farvers og de heftige følelsers land, og alt dette vedbliver ned gennem tiderne at være det samme.

Uforgængelig er også den trang til at lade fantasien boltre sig frit, der – som en slags protest mod hverdagslivets ensformighed – skabte disse eventyr og lysten til at høre dem fortælle. Under alle himmelstrøg og under alle kulturforhold bevares eventyrets romantiske land sin tiltrækningskraft, og bestandigt lige betagende er klangen af den udødelige begyndelse: "Der var en gang –""

Ordliste

være stadig: være præget af ro og besindighed (ODS 4.2)

at mage: at tilrettelægge (DDO)

Det fortælles, at der i en By i Kina engang levede en fattig Skrædder, som havde en Søn ved Navn Aladdin. Denne var lige fra lille af en doven og stridig Knægt. Da han var ti Aar gammel, vilde hans Fader, at han skulde sættes i Lære, men da han ikke havde Raad til at betale for hans Undervisning, tog han ham ind i sit eget Værksted, for at han kunde lære Skrædderhaandværket. Men Sønnen var...

"Rikki-tikki-tavi" fra Junglebogen af Rudyard Kipling

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere hvor vi er nået til Junglebogen fra 1967. Sidste gang læste vi den tredje af fortællingerne om Mowgli hvor han forsøger at blive integreret iblandt menneskene, men til slut bliver drevet tilbage til ulvene.

I denne foreløbigt sidste fortælling fra Junglebogen, vil jeg gerne læse en af de andre typer af historier derfra for jer. Det er en historie som jeg tydeligt husker fra jeg selv var barn, og den er også et eksempel på hvor Kipling fandt inspiration til flere af de fortællinger han skrev om Indien. Panchatantra er en oldindisk samling af dyrefabler fra årene omkring vor tidsregnings begyndelse, og herfra er historien om Rikki-Tikki-Tavi hentet. Den er den kendteste blandt de dyrefortællinger som supplerer Mowgli-fortællingerne fra Junglebogen og dens fortsættelse, og det er historien som vi skal læse i dag.

"Tiger, tiger!" fra Junglebogen af Rudyard Kipling

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere hvor vi er nået til Junglebogen fra 1967. Sidste gang læste vi den anden af fortællingerne om Mowgli hvor vi mødte slangen Kaa og de uciviliserede aber der bortførte Mowgli, og Baloo og Bagheera var parat til at risikere deres liv for at redde ham. På trods af at han er forældreløs, skorter det aldrig på hengivne voksne der vil drengen det bedste, og det er nok også en af grundene til at historierne har tiltalt så mange generationer af børn: Mowglis jungle er på en gang et farligt og vildt sted fyldt med eventyr og et sted med omsorgsfulde voksne der hjælper Mowgli når han har brug for det.

I dag læser vi den tredje fortælling om Mowgli der foregår umiddelbart efter Mowgli forlader junglen: "Tiger, Tiger!".

Da Mowgli forlod Ulvehulen efter at have besejret Stammen ved Raadsklippen, gik han ned til de dyrkede Jorder, hvor Landsbyfolkene boede, men han standsede ikke dér, fordi det var altfor nær ved Junglen, og han vidste, at han havde skaffet sig i det mindste een slem Fjende i Raadsforsamlingen. Derfor skyndte han sig videre ad den ujævne Vej, der løb gennem Dalen, og fulgte den i et jævnt Trav...

"Kaas jagt" fra Junglebogen af Rudyard Kipling

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere hvor vi er nået til Junglebogen fra 1967.

Sidste gang læste vi den første af fortællingerne om Mowgli hvor vi fulgte ham fra hans ankomst til ulveflokken til hans opgør med tigeren Shere Khan og afsked med junglen. Vi så også at jungleloven i Kiplings univers har en hel anden betydning end den har fået i nudansk; langt fra en ureguleret tilstand hvor den stærkeste part klarer sig på den svages bekostning, er jungleloven her et kodeks der sikrer at dette netop ikke altid er tilfældet, men at fællesskabet interesser afvejes over for individets frihed. Junglen er i Kiplings eventyrlige univers et overraskende civiliseret sted, hvis status quo dog ganske som i menneskets samfund kan trues af de der ikke ønsker at følge sædvanekodekset.

I dag læser vi den næste fortælling om Mowgli der finder sted mens han endnu er en del af ulveflokken: "Kaas Jagt"

Det, som nu skal fortælles, hændte nogen Tid, førend Mowgli blev stødt ud af Seeonee-Ulvestammen og hævnede sig paa Tigeren Shere Khan. Det var i de Dage, da Baloo lærte ham Jungleloven. Den store, gravitetiske, gamle brune Bjørn var henrykt over at have en saa lærenem Elev, thi Ulveungerne vilde aldrig lære mere af Jungleloven, end hvad der angik deres egen Stamme og Slægt, og løb bort, saa...