Rejsefører

Rejsefører

Efterhånden som Forlæst vokser sig større, vil jeg her hjælpe dig med at finde frem til de fortællinger som du bedst vil kunne lide, hvadenten det baserer sig på forfattere, tematikker, genrer, grundstemninger eller noget helt femte.

Lister

Hvor skal vi hen?

H.C. Andersens eventyr og historier

Julefortællinger

Kattefortællinger

Originalerne bag Disneys klassikere

Johannes V. Jensen myter

Unikke tekster

Bjarkes favoritter

 

Værker 🔗

Alferne på heden

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1831.

Alice i eventyrland

Børnebog i nonsensgenren af Lewis Caroll der udkom i 1865.

Askepot

Folkeventyr som kan genfindes i forskelligartede udgaver i størstedelen af verden. Er især kendt i Charles Perraults og Brødrene Grimms udgave og i Disneys filmatisering

Den grå kat i Colosseum

Kort novelle om mødet med en hemmelighedsfuld kat i Rom.

Den grimme ælling

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1844.

Den hellige nat

Julelegende af Selma Lagerlöf fra 1904 hvori Lagerlöf digter videre på de begivenheder som vi har hørt om i Bibelens evangelier.

Den hvide kat

Kunsteventyr af Marie-Catherine d’Aulnoy der første gang udkom i 1698 og siden er gendigtet mange gange, bl.a. af R.S. Feveile, og som også har levet et liv som mundtlige fortællinger i århundreder efter sin udgivelse, og i den forbindelse på dansk grund er indsamlet af Evald Tang Kristensen.

Den lille havfrue

Eventyr af H.C. Andersen skrevet og udgivet i 1837.

Den omgængelige kat

Kort betragtning af Philip Gilbert Hamerton hvori katten på en gang karakteriseres som utaknemmelig og alligevel som en betryggende tilstedeværelse i et hjem.

Den standhaftige tinsoldat

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1838.

Det eftertænksomme liv

Kort betragtning af Andrew Lang hvori katten karakteriseres som et sublimt, utæmmet dyr.

Det sunkne kloster

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1831.

Dorres Kat

Novelle af Jeppe Aakjær fra 1905.

Drømmefærden til det ukendte Kadath

Fortælling af H.P. Lovecraft skrevet i 1926-27 og udgivet efter hans død i 1943.

Dykkerklokken

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1827.

Dødningen

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1830.

En katteskildring

Uddrag hvori Henry Havard skildrer hvordan katten har sneget sig ind i menneskenes liv uden ligesom hunden at skulle tæmmes for at blive tildelt denne plads.

En påskønnelse til M. de Marcellus

Uddrag af brev fra François-René de Chateaubriand hvori han karakteriserer kattens natur som et helt og aldeles uafhængigt væsen.

Epistel 120

Essay af Ludvig Holberg om hvorfor han foretrækker katten frem for hunden med særligt fokus på hvert dyrs nytteværdi.

Et børneeventyr

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1831.

Finfølelsens styrke

Kort betragtning af Philip Gilbert Hamerton om kattens elegance.

Fortællingen om Aladdin og den Vidunderlige Lampe

En af fortællingerne fra Tusind og én nat, som er det vigtigste værk i den ældre arabiske fortællekunst. Aladdin var oprindeligt et mellemøstligt folkeeventyr der slet ikke var en del af de arabiske udgaver af Tusind og én nat, men den tidligste europæiske oversættelse medtog eventyret, og det begyndte de arabiske udgaver derefter også at gøre. Det handler om den fattige dreng Aladdin som får en djinn i sin besiddelse og hvordan han efterfølgende bruger den til at gøre sin lykke.

Fyrtøjet

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1835.

Grantræet

Eventyr af H.C. Andersen skrevet og udgivet i 1844.

Hans og bønnestagen

Folkeeventyr der især er kendt i Joseph Jacobs udgave fra 1890. Hovedpersonen Jack er også hovedperson i mange andre folkeeventyr hvor hans rolle også er som den snarrådige og ofte amoralske trickster.

Heksekatten

Kort essay af Agnes Repplier der genfortæller nogle af de udbredte folkefortællinger om katten som heksens medsammensvorne.

Herreper

Folkeeventyr oprindeligt indsamlet af Asbjørnsen og Moe og første gang udgivet i Asbjørnsen og Moe's Norske Folkeeventyr (1841-1844).

Hundens og kattens sind

Essay af Jørgen Nielsen hvor forfatteren plæderer for at hunden udviser større intelligens end katten og har et følelsesliv så rigt at det lader sig sammenligne med menneskets.

Johannes V. Jensens myter

Tekster der tilhører Johannes V. Jensens selvopfundne prosagenre myte som er en særlig blanding af journalistik, poesi og biologi. Læs mere på den danske Wikipedia.

Juleaften i hønsehuset

Novelle af Sophus Schandorph fra Juleroser 1886.

Junglebogen

Fortællinger af Rudyard Kipling. Mange omhandler den forældreløse dreng Mowgli som er opfostret af ulve, og de resterende fortællinger er forskelligartede dyrefabler.

Kaas jagt

En af Junglebogens Mowglihistorier skrevet af Rudyard Kipling. Mowgli bliver bortført af aberne, og Baloo og Bagheera må med hjælp fra slangen Kaa forsøge at redde ham.

Katte

Fortælling af Guy de Maupassant fra En Satyr og andre Fortællinger (1911) som er oversat af Loulou Lassen fra den franske "Sur les chats" i La Petite Roque (1886).

Katte og hunde

Essay af H.P. Lovecraft fra 1926 hvori han redegør for hvorfor han mener at katten symboliserer det sublime, hvorimod hunden hører dagligdagens sentimentalitet til.

Katte på Capri

Fortælling af Helge Rode fra Den Rejsende: Historier og Skildringer udgivet i 1929.

Katten der gik sine egne veje

Fabel skrevet af Rudyard Kipling og udgivet i 1902.

Katten og Djævlen

Kort fortælling fra et brev James Joyce skrev til sit barnebarn fra 1936.

Kejserens nye klæder

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1837.

Klods-Hans

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1855.

Klokken

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1845.

Lille Kylling

Fabel der kendes helt tilbage i antikken om en kylling der er overbevist om at himlen er ved at falde ned. Indsamlet i Danmark af Just Mathias Thiele.

Løgneren

Fortælling fra 100-tallet af Lukian der senere inspirerede Goethe til at skrive sit digt om Troldmandens lærling.

Manden i huset

Novelle af Ethel Colburn Mayne udgivet i 1919.

Montaigne og hans kat

Kort uddrag fra Apologie de Raymond Sebond af Michel de Montaigne hvor han funderer over om det er katten der følger menneskets luner eller om det er omvendt.

Mowglihistorier

Samling af de fortællinger fra Junglebogen og dens fortsættelse der omhandler drengen Mowgli. Skrevet af Rudyard Kipling.

Mowglis brødre

En af Junglebogens Mowglihistorier skrevet af Rudyard Kipling, hvori Mowgli ankommer til ulveflokken som spæd.

Mulan

Kreds af folkeviser om sagnheltinden af samme navn hvoraf den ældst bevarede nok stammer fra 400-tallet.

Nattergalen

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1844.

Nissen hos spekhøkeren

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1852.

Nissen og Madammen

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1867.

Om katte og hunde

Essay om katte af Jerome K. Jerome fra samlingen En dagdrivers betragtninger udgivet i 1886.

Per Snalter og den hvide kat

Folkeeventyr som er indsamlet af Evald Tang Kristensen og trykt i Danske folkeæventyr (1888). Det er fortalt af pigen Sine Olsen i Pilgård i Sir.

Potowatomis datter

Myte af Johannes V. Jensen om jegets oplevelse af at se Potowatomis udødelige datter i Nordamerika.

Prinsessen på ærten

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1835.

Rapunzel

Eventyr der siden 1600-tallet er nedskrevet i forskelligartede udgaver i Europa. Er især kendt i Brødrene Grimms udgave.

Rikki-tikki-tavi

En af fortællingerne fra Junglebogen skrevet af Rudyard Kipling, hvori desmerdyret Rikki-tikki-tavi forsøger at beskytte en familie mod havens kongekobraer.

Skønheden og udyret

Fortælling som kan genfindes i forskelligartede udgaver i hele den vestlige verden. Er kendt i Jeanne-Marie Leprince de Beaumonts udgave og i utallige moderne adaptationer.

Snedronningen

Eventyr af H.C. Andersen skrevet og udgivet i 1844.

Snehvide

Folkeventyr som kan genfindes i forskelligartede udgaver i både Europa, Afrika og Mellemøsten. Er især kendt i Brødrene Grimms udgave og i Disneys filmatisering.

Snemanden

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1861.

Stationskatten

Novelle af J. Jacobsen fra 1900.

Svinedrengen

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1841.

Tiger, tiger!

En af Junglebogens Mowglihistorier skrevet af Rudyard Kipling, hvori Mowgli forsøger at blive accepteret i en menneskelandsby og igen møder tigeren Sherakhan.

Tolv med posten

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1861.

Tommelise

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1835.

Tornerose

Folkeeventyr der især er kendt i Europa. Brødrene Grimms udgave og Disneys filmatisering er de udgaver flest i dag kender til.

Troldmandens lærling

Digt af Johann Wolfgang von Goethe fra 1797 om en troldmandslærling der forsøger sig med en besværgelse han ikke kan styre. Bygger på en fortælling helt tilbage fra antikken som er bevaret i Lukians Løgneren.

Tusind og én nat

Tusind og én nat er det vigtigste værk i den ældre arabiske fortællekunst.

Tusind og én nats rammefortælling har kongen dræbt sin hustru, og har nu fået for vane at dræbe de unge kvinder han gifter sig med efter bryllupsnatten. Hans seneste giftermål, Sheherezade, formår dog at redde livet ved hver eneste nat at fortælle kongen nye eventyr.

Den tidligste kendte udgave er fra 800-tallets Baghdad og var allerede dengang en blanding af fortællinger med oprindelse i både Egypten, Indien, Persien og Mesopotamien. I løbet af middelalderen findes mange forskellige udgaver af Tusind og én nat der dog alle har en fælles kerne på omtrent 300 nætters fortællinger. Dengang var fortællingerne primært en del af den mundtlige fortælletradition hvor professionelle fortællere hver havde deres eget repertoire og deres egne udgaver, og de løbende nedskrivninger afspejler denne rige variation. Organiserede og omfattende nedskrivninger tog først til da man i Europa fattede interesse for Tusind og én nat i 1700-tallet, og de senere arabiske udgaver er også påvirket af de tidlige europæiske oversættelser.

Værkets udbredelse i Europa var med til at forme Vestens fordomme om det geografisk omskiftelige "Orienten" som et fundamentalt anderledes sted der med dets mystik og erotik stod i modsætning til den europæiske fornuft.

Tællelyset

Eventyr af H.C. Andersen skrevet i 1820'erne.

Ulthars katte

Fortælling af H.P. Lovecraft fra 1920.

Æsops fabler

Fabler af den legendariske forfatter Æsop, der især benytter sig af antropomorfe dyr og ofte afsluttes med en moralsk læresætning.

Se også: Værker der (endnu) ikke er indlæst

Forfattere 🔗

Agnes Repplier

Agnes Repplier (1855-1950) var en amerikansk essayforfatter. Du kan læse mere om Repplier på den engelske WikipediaSe alle indlæste værker.

Andrew Lang

Andrew Lang (1844-1912) var en skotsk forfatter og folkemindesamler. Du kan læse mere om Lang på den engelske WikipediaSe alle indlæste værker.

Asbjørnsen og Moe

Peter Christen Asbjørnsen (1812-1885) og Jørgen Moe (1813-1882) var norske forfattere og folkemindesamlere. Du kan læse mere på WikipediaSe alle indlæste værker.

Brødrene Grimm

Brødrene Grimm – Jacob (1785–1863) og Wilhelm (1786–1859) – var to tyske folkemindesamlere. Du kan læse mere om Jacob Grimm og Wilhelm Grimm i Den Store Danske Encyklopædi. Se alle indlæste værker.

Charles Perrault

Charles Perrault (1628-1703) var fransk eventyrforfatter. Du kan læse mere om Charles Perrault i Den Store Danske Encyklopædi og på WikipediaSe alle indlæste værker.

Christopher Boeck

Christopher Boeck (1850-1932) var en dansk forfatter. Du kan læse mere om Boeck på Wikipedia og i Dansk Biografisk Leksikon. Se alle indlæste værker.

E.T.A. Hoffmann

E.T.A. Hoffmann (1776-1822) var en forfatter fra romantikken. Se alle indlæste værker.

Ethel Colburn Mayne

Ethel Colburn Mayne (1865-1941) var irsk forfatter. Du kan læse mere om Mayne på den engelske Wikipedia og i The Irish TimesSe alle indlæste værker.

Evald Tang Kristensen

Evald Tang Kristensen (1843-1929) var folkemindesamler. Du kan læse mere om Evald Tang Kristensen i Den Store Danske Encyklopædi, Dansk Biografisk Leksikon og på WikipediaSe alle indlæste værker.

François-René de Chateaubriand

François-René de Chateaubriand (1768-1848) var en fransk forfatter. Du kan læse mere om Chateaubriand i Den store danske encyklopædi og på WikipediaSe alle indlæste værker.

Giambattista Basile

Giambattista Basile (1566-1632) var italiensk forfatter og folkemindesamler. Du kan læse mere på WikipediaSe alle indlæste værker.

Guy de Maupassant

Guy de Maupassant (1850-1893) var en fransk forfatter. Du kan læse mere om Maupassant i Den Store Danske Encyklopædi og på WikipediaSe alle indlæste værker.

H.C. Andersen

H.C. Andersen (1805-75) er uden tvivl den kendteste danske forfatter, og især hans eventyr bliver stadig ivrigt læst i både ind- og udland. Du kan læse mere om H.C. Andersen i Den Store Danske EncyklopædiHistorien om børnelitteratur, Dansk litteraturs historie og på Forfatterweb (kræver abonnement). På Forlæst finder du også en oversigt over alle H.C. Andersens eventyr og historierSe alle indlæste værker.

H.P. Lovecraft

H.P. Lovecraft (1890-1937) var en amerikansk forfatter som skrev inden for de fantastiske genrer og især er kendt for sine fortællinger om Cthulhu-mytologien. Du kan læse mere om Lovecraft i Den Store Danske Encyklopædi og på WikipediaSe alle indlæste værker.

Helge Rode

Helge Rode (1870-1937) var en dansk forfatter. Du kan læse mere om Rode i Den Store Danske EncyklopædiDansk Biografisk Leksikon og på WikipediaSe alle indlæste værker.

Henry Havard

Henry Havard (1838-1921) var en fransk kunsthistoriker. Se alle indlæste værker.

Herman Bang

Herman Bang (1857-1912) var dansk forfatter og journalist. Du kan læse mere om Herman Bang i Den Store Danske EncyklopædiDansk litteraturs historie, Dansk Biografisk Leksikon, Wikipedia og på Forfatterweb (kræver abonnement). Se alle indlæste værker.

Honoré de Balzac

Honoré de Balzac (1799-1850) var en fransk forfatter der var med til at grundlægge den tidlige realisme i europæisk litteraturhistorie. Du kan læse mere om Balzac på Wikipedia og i Den Store Danske Encyklopædi. Se alle indlæste værker.

J. Jacobsen

J. Jacobsen (1856-1901) var forfatter til en række fortællinger trykt i danske dagblade i årene 1893-1900. Du kan læse mere på Dansk ForfatterleksikonSe alle indlæste værker.

James Joyce

James Joyce (1882-1941) var en irsk forfatter, der anses for en af de væsentligste modernistiske avantgardeforfattere. Du kan læse mere om James Joyce i Den Store Danske Encyklopædi og på WikipediaSe alle indlæste værker.

Jeanne-Marie Leprince de Beaumont

Jeanne-Marie Leprince de Beaumont (1711-1780) var fransk forfatter. Du kan læse mere om Beaumont på den engelske WikipediaSe alle indlæste værker.

Jeppe Aakjær

Jeppe Aakjær (1866-1930) var dansk forfatter af lyrik og prosa. Han var i sin samtid social agitator mod udnyttelsen af arbejdere, og han huskes nu især for sine sangtekster som er kanoniseret i det seneste århundredes højskolesangbøger. Du kan læse mere om Jeppe Aakjær i Den Store Danske EncyklopædiDansk litteraturs historie, Dansk Biografisk Leksikon, Wikipedia og på Forfatterweb (kræver abonnement). Se alle indlæste værker.

Jerome K. Jerome

Jerome K. Jerome (1859-1927) var en engelsk forfatter. Du kan læse mere om Jerome på WikipediaSe alle indlæste værker.

Johan Krohn

Johan Krohn (1841-1925) var en dansk skolebestyrer og forfatter. Du kan læse mere om Johan Krohn i Den Store Danske EncyklopædiHistorien om børnelitteraturDansk biografisk leksikon og på WikipediaSe alle indlæste værker.

Johann Wolfgang von Goethe

Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) var en tysk forfatter, videnskabsmand og filosof. Han er især kendt for Den unge Werthers lidelser og Faust. Du kan læse mere om Goethe i Den Store Danske Encyklopædi, på Wikipedia og Forfatterweb (kræver abonnement). Se alle indlæste værker.

Johannes V. Jensen

Johannes V. Jensen (1873-1950) var en af de største danske forfattere i det 20. århundrede. Du kan læse mere om Johannes V. Jensen i Den Store Danske EncyklopædiDanmarkshistorien, Dansk litteraturs historie og på Forfatterweb (kræver abonnement). Se alle indlæste værker.

Johannes Østrup

Johannes Østrup (1867-1938) var dansk orientalist, folkemindesamler og forfatter. Du kan læse mere om Østrup i Den Store Danske EncyklopædiDansk Biografisk Leksikon og på WikipediaSe alle indlæste værker.

Joseph Jacobs

Joseph Jacobs (1854-1916) var en australsk folkemindesamler og forfatter. Du kan læse mere om Joseph Jacobs på den engelske WikipediaSe alle indlæste værker.

Just Mathias Thiele

Just Mathias Thiele (1795-1874) var forfatter og folkemindesamler. Du kan læse mere om Just Mathias Thiele på WikipediaSe alle indlæste værker.

Jørgen Nielsen

Jørgen Nielsen (1902-1945) var en dansk forfatter. Du kan læse mere om Nielsen i Dansk litteraturs historie på WikipediaSe alle indlæste værker.

Lewis Caroll

Lewis Caroll (1832-1898) var en britisk matematiker og børnebogsforfatter. Du kan læse mere om Lewis Caroll i Den Store Danske Encyklopædi og på den danske WikipediaSe alle indlæste værker.

Ludvig Holberg

Ludvig Holberg (1684-1754) var en dansk forfatter. Du kan læse mere om Nielsen i Dansk litteraturs historie, i Den store danske encyklopædi og på WikipediaSe alle indlæste værker.

Lukian

Lukian (ca. 120-180) var græsk satirisk forfatter. Du kan læse mere om Lukian i Den Store Danske Encyklopædi og på WikipediaSe alle indlæste værker.

Marie-Catherine d’Aulnoy

Marie-Catherine d’Aulnoy (1650/1651-1705) var en fransk forfatter der især var kendt for sine kunsteventyr som hun betegnede contes de fées hvilket er oprindelsen til den engelske genrebetegnelse fairy tales. Du kan læse mere om Beaumont på den engelske WikipediaSe alle indlæste værker.

Mathias Winther

Mathias Winther (1795-1834) var folkemindesamler og forfatter. Du kan læse mere om Mathias Winther på Wikipedia og i Dansk Biografisk LeksikonSe alle indlæste værker.

Michel de Montaigne

Michel de Montaigne (1533-1592) var en fransk essayforfatter. Du kan læse mere om Montaigne på Wikipedia og i Den store danske encyklopædiSe alle indlæste værker.

Philip Gilbert Hamerton

Philip Gilbert Hamerton (1834-1894) var en engelsk forfatter. Du kan læse mere om Hamerton på WikipediaSe alle indlæste værker.

R.S. Feveile

R.S. Feveile var skoleinspektør ved Schneekloths Skole frem til 1893 hvor han underviste i historie og geografi, og han var desuden redaktør af "Illustreret Børneblad" i en årrække.  Se alle indlæste værker.

Robert E. Howard

Robert E. Howard (1906-1936) var en amerikansk forfatter, der er mest kendt for at være ophavsmanden til fantasygenren sword-and-sorcery bl.a. med sin kultfigur barbaren Conan, hvilket har gjort ham til den nok mest imiterede fantasyforfatter næstefter J.R.R. Tolkien. Du kan læse mere om Howard på WikipediaSe alle indlæste værker.

Rudyard Kipling

Joseph Rudyard Kipling (1865-1936) var en engelsk forfatter som især er kendt for sin børnebog Junglebogen. Du kan læse mere om Kipling i Den Store Danske Encyklopædi og på WikipediaSe alle indlæste værker.

Selma Lagerlöf

Selma Lagerlöf (1858-1940) var en svensk forfatter og journalist. Du kan læse mere om Selma Lagerlöf i Den Store Danske EncyklopædiWikipedia, Litteratursiden og på Forfatterweb (kræver abonnement). Se alle indlæste værker.

Sophus Schandorph

Sophus Schandorph (1836-1901) var en dansk forfatter. Du kan læse mere om Schandorph i Den Store Danske EncyklopædiDansk litteraturs historie, Dansk Biografisk Leksikon og på WikipediaSe alle indlæste værker.

Æsop

Æsop (6. eller 5. århundrede fvt.) var en legendarisk fabelforfatter. Du kan læse mere om Æsop i Den Store Danske Encyklopædi og på WikipediaSe alle indlæste værker.

Nøgleord 🔗

børnelitteratur

Børnelitteraturen har altid hængt tæt sammen med synet på børn. Især med Romantikkens idealisering af barnesindet gik børnelitteraturen fra primært at være opdragende til at fokusere mere på fortællingen som en æstetisk oplevelse – som kunst. Det er dén børnelitteratur der stadig kan vækkes til live og som voksne læsere også kan blive fortryllet af.

dyr

Benyttes når ikke-overnaturlige dyr spiller en central rolle i teksten.

eventyr

Eventyret er oprindeligt en del af den mundtlige fortælletradition med mange forskellige undergenrer med hver deres traditioner og troper. Romantikkens forfattere remixede mange af folkeeventyrenes elementer suppleret med deres egne idiosynkrasier, og skabte på den måde kunsteventyr vi stadig læser den dag i dag.

fabel

Genre kendt i årtusinder hvor især talende dyr indgår i en kortere fortælling med et meget tydelig moraliserende budskab.

fantastik

Fantastik er et ord med mange definitioner. Her bruges det som fællesbetegnelse for fantasy, horror, science fiction, magisk realisme og andre genrer der handler om en virkelighed ulig den gængst accepterede.

feelgood

Nogle gange kan fortællinger kategoriseres ud fra grundstemninger, og hvis du er i humør til netop en historie der får dig til at føle dig godt tilpas, så kan de findes her.

folkeeventyr

Eventyr som er blevet til i en mundtlig fortælletradition og først senere nedskrevet eller optaget. Folkeeventyr har ingen originaler men i stedet utallige variationer over den samme skabelon.

grundstemning

Nogle gange kan fortællinger kategoriseres ud fra grundstemninger, og ved at vælge mellem de underordnede nøgleord nedenfor, kan du finde frem til de fortællinger du er i humør til.

hyggelig

Nogle gange kan fortællinger kategoriseres ud fra grundstemninger, og hvis man som læser er i humør til netop en hyggelig historie, så kan de findes her.

jul

Julefortællinger har typisk til formål at bringe læserne i julestemning eller få dem til at reflektere over højtiden. Klassikerne inden for genren er ofte både sentimentale og melankolske.

klassiker

Benyttes når teksten anses for at være en klassiker.

kunsteventyr

Eventyr som er skrevet af en bestemt forfatter. Står i kontrast til folkeeventyr.

lyrik

Traditionelt kan skønlitteratur inddeles i tre hovedgenrer: Prosa, scenekunst og lyrik. Næsten alle fortællinger i Forlæst hører til prosagenren, men en sjælden gang imellem kan der optræde lyrik (og hvem ved, måske også scenekunst). Da det er gamle digte vil de næsten altid rime, men det behøver de ikke, da især nyere lyrik nogle gange kun kan skelnes klart fra prosa fordi de tvungne linjeskift ikke kun er efter sætninger og afsnit, men også i løbet af sætninger, og lyrik-teksten dermed får en flosset højremargen.

musik

Når et musiknummer knytter sig til fortællingen bliver afsnittet tagget med "musik"

myte

Johannes V. Jensens selvopfundne prosagenre som er en særlig blanding af journalistik, poesi og biologi. Læs mere på den danske Wikipedia.

novelle

Kortere fortællinger der typisk omhandler en enkelt central begivenhed og ikke indskriver sig i andre prosagenrer.

overnaturlige væsner

Dyr, dæmoner og menneskelignende væsner der ikke findes i virkeligheden. Almindelige dyr der kan tale bliver i stedet kategoriseret som talende dyr.

prosa

De prosatekster der vanskeligt lader sig kategorisere som andet end bare prosa.

realisme

Benyttes når teksten er realistisk og altså ikke indeholder nogen magiske, overnaturlige eller spekulative elementer.

satire

Værker der med brug af ironi og overdrivelse gør grin med personer og institutioner.

talende dyr

Især i eventyr og fabler optræder ofte dyr som bliver tillagt menneskelige egenskaber (antropomorfisme), og det er også et redskab som bliver brugt i meget moderne litteratur, både mere naturnære dyr, f.eks. Kaninbjerget, mennesker i dyreskikkelse, f.eks Anders And & Co, og dem med elementer fra begge lejre, f.eks. Kammerat Napoleon. Lige siden Æsops Fabler og endnu tidligere er talende dyr blevet brugt til at belyse menneskelige tematikker, og det er også ofte hvad de talende dyr i moderne fortællinger bliver brugt til, for eksempel når musene er jøder og kattene er nazister i Art Spiegelmans Maus. Overnaturlige væsner bliver kategoriseret for sig selv.

tankevækkende

Nogle gange kan fortællinger kategoriseres ud fra grundstemninger, og hvis man som læser er i humør til netop en tankevækkende historie, så kan de findes her.

tingseventyr

Eventyrgenren som især H.C. Andersen benyttede sig af hvor hovedpersonerne er menneskeliggjorte genstande.

trist

Nogle gange kan fortællinger kategoriseres ud fra grundstemninger, og hvis man som læser er i humør til netop en trist historie, så kan de findes her.

vinter

Den koldeste af de fire årstider vi oplever i bælterne på den nordlige og sydlige halvkugle tilstrækkeligt langt fra ækvator. Vinterfortællinger overlapper ofte med julefortællinger.