Rejsefører

Rejsefører

Efterhånden som Forlæst vokser sig større, vil jeg her hjælpe dig med at finde frem til de fortællinger som du bedst vil kunne lide, hvadenten det baserer sig på forfattere, tematikker, genrer, grundstemninger eller noget helt femte.

Lister

Hvor skal vi hen?

   H.C. Andersens eventyr og historier

   Johannes V. Jensen myter i udvalg

Værker

Alferne på heden

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1831.

Askepot

Folkeventyr som kan genfindes i forskelligartede udgaver i størstedelen af verden. Er især kendt i Charles Perraults og Brødrene Grimms udgave og i Disneys filmatisering

Den lille havfrue

Eventyr af H.C. Andersen skrevet og udgivet i 1837.

Det sunkne kloster

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1831.

Dykkerklokken

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1827.

Dødningen

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1830.

Et børneeventyr

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1831.

Fortællingen om Aladdin og den Vidunderlige Lampe

En af fortællingerne fra Tusind og én nat, som er det vigtigste værk i den ældre arabiske fortællekunst. Aladdin var oprindeligt et mellemøstligt folkeeventyr der slet ikke var en del af de arabiske udgaver af Tusind og én nat, men den tidligste europæiske oversættelse medtog eventyret, og det begyndte de arabiske udgaver derefter også at gøre. Det handler om den fattige dreng Aladdin som får en djinn i sin besiddelse og hvordan han efterfølgende bruger den til at gøre sin lykke.

Fyrtøjet

Eventyr af H.C. Andersen udgivet i 1835.

Grantræet

Eventyr af H.C. Andersen skrevet og udgivet i 1844.

Hans og bønnestagen

Folkeeventyr der især er kendt i Joseph Jacobs udgave fra 1890. Hovedpersonen Jack er også hovedperson i mange andre folkeeventyr hvor hans rolle også er som den snarrådige og ofte amoralske trickster.

Junglebogen

Fortællinger af Rudyard Kipling. Mange omhandler den forældreløse dreng Mowgli som er opfostret af ulve, og de resterende fortællinger er forskelligartede dyrefabler.

Kaas jagt

En af Junglebogens Mowglihistorier skrevet af Rudyard Kipling. Mowgli bliver bortført af aberne, og Baloo og Bagheera må med hjælp fra slangen Kaa forsøge at redde ham.

Lille Kylling

Fabel der kendes helt tilbage i antikken om en kylling der er overbevist om at himlen er ved at falde ned. Indsamlet i Danmark af Just Mathias Thiele.

Mowglihistorier

Samling af de fortællinger fra Junglebogen og dens fortsættelse der omhandler drengen Mowgli. Skrevet af Rudyard Kipling.

Mowglis brødre

En af Junglebogens Mowglihistorier skrevet af Rudyard Kipling, hvori Mowgli ankommer til ulveflokken som spæd.

Potowatomis datter

Myte af Johannes V. Jensen om jegets oplevelse af at se Potowatomis udødelige datter i Nordamerika.

Rapunzel

Eventyr der siden 1600-tallet er nedskrevet i forskelligartede udgaver i Europa. Er især kendt i Brødrene Grimms udgave.

Rikki-tikki-tavi

En af fortællingerne fra Junglebogen skrevet af Rudyard Kipling, hvori desmerdyret Rikki-tikki-tavi forsøger at beskytte en familie mod havens kongekobraer.

Skønheden og udyret

Fortælling som kan genfindes i forskelligartede udgaver i hele den vestlige verden. Er kendt i Jeanne-Marie Leprince de Beaumonts udgave og i utallige moderne adaptationer.

Snedronningen

Eventyr af H.C. Andersen skrevet og udgivet i 1844.

Snehvide

Folkeventyr som kan genfindes i forskelligartede udgaver i både Europa, Afrika og Mellemøsten. Er især kendt i Brødrene Grimms udgave og i Disneys filmatisering.

Tiger, tiger!

En af Junglebogens Mowglihistorier skrevet af Rudyard Kipling, hvori Mowgli forsøger at blive accepteret i en menneskelandsby og igen møder tigeren Sherakhan.

Tornerose

Folkeeventyr der især er kendt i Europa. Brødrene Grimms udgave og Disneys filmatisering er de udgaver flest i dag kender til.

Troldmandens lærling

Digt af Johann Wolfgang von Goethe fra 1797 om en troldmandslærling der forsøger sig med en besværgelse han ikke kan styre. Bygger på en fortælling helt tilbage fra antikken som er bevaret i Lukians Løgneren.

Tusind og én nat

Tusind og én nat er det vigtigste værk i den ældre arabiske fortællekunst.

Tusind og én nats rammefortælling har kongen dræbt sin hustru, og har nu fået for vane at dræbe de unge kvinder han gifter sig med efter bryllupsnatten. Hans seneste giftermål, Sheherezade, formår dog at redde livet ved hver eneste nat at fortælle kongen nye eventyr.

Den tidligste kendte udgave er fra 800-tallets Baghdad og var allerede dengang en blanding af fortællinger med oprindelse i både Egypten, Indien, Persien og Mesopotamien. I løbet af middelalderen findes mange forskellige udgaver af Tusind og én nat der dog alle har en fælles kerne på omtrent 300 nætters fortællinger. Dengang var fortællingerne primært en del af den mundtlige fortælletradition hvor professionelle fortællere hver havde deres eget repertoire og deres egne udgaver, og de løbende nedskrivninger afspejler denne rige variation. Organiserede og omfattende nedskrivninger tog først til da man i Europa fattede interesse for Tusind og én nat i 1700-tallet, og de senere arabiske udgaver er også påvirket af de tidlige europæiske oversættelser.

Værkets udbredelse i Europa var med til at forme Vestens fordomme om det geografisk omskiftelige "Orienten" som et fundamentalt anderledes sted der med dets mystik og erotik stod i modsætning til den europæiske fornuft.

Tællelyset

Eventyr af H.C. Andersen skrevet i 1820'erne.

Forfattere 🔗

Brødrene Grimm

Brødrene Grimm – Jacob (1785–1863) og Wilhelm (1786–1859) – var to tyske folkemindesamlere. Du kan læse mere om Jacob Grimm og Wilhelm Grimm i Den Store Danske Encyklopædi.

Charles Perrault

Charles Perrault (1628-1703) var fransk eventyrforfatter. Du kan læse mere om Charles Perrault i Den Store Danske Encyklopædi og på Wikipedia.

Evald Tang Kristensen

Evald Tang Kristensen (1843-1929) var folkemindesamler. Du kan læse mere om Evald Tang Kristensen i Den Store Danske Encyklopædi, Dansk Biografisk Leksikon og på Wikipedia.

Giambattista Basile

Giambattista Basile (1566-1632) var italiensk forfatter og folkemindesamler. Du kan læse mere på Wikipedia.

H.C. Andersen

H.C. Andersen (1805-75) er uden tvivl den kendteste danske forfatter, og især hans eventyr bliver stadig ivrigt læst i både ind- og udland. Du kan læse mere om H.C. Andersen i Den Store Danske EncyklopædiHistorien om børnelitteratur, Dansk litteraturs historie og på Forfatterweb (kræver abonnement). På Forlæst finder du også en oversigt over alle H.C. Andersens eventyr og historier.

Jeanne-Marie Leprince de Beaumont

Jeanne-Marie Leprince de Beaumont (1711-1780) var fransk forfatter. Du kan læse mere om Beaumont på den engelske Wikipedia.

Johann Wolfgang von Goethe

Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) var en tysk forfatter, videnskabsmand og filosof. Han er især kendt for Den unge Werthers lidelser og Faust. Du kan læse mere om Goethe i Den Store Danske Encyklopædi, på Wikipedia og Forfatterweb (kræver abonnement)

Johannes V. Jensen

Johannes V. Jensen (1873-1950) var en af de største danske forfattere i det 20. århundrede. Du kan læse mere om Johannes V. Jensen i Den Store Danske EncyklopædiDanmarkshistorien, Dansk litteraturs historie og på Forfatterweb (kræver abonnement).

Johannes Østrup

Johannes Østrup (1867-1938) var dansk orientalist, folkemindesamler og forfatter. Du kan læse mere om Østrup i Den Store Danske EncyklopædiDansk Biografisk Leksikon og på Wikipedia.

Joseph Jacobs

Joseph Jacobs (1854-1916) var en australsk folkemindesamler og forfatter. Du kan læse mere om Joseph Jacobs på den engelske Wikipedia.

Just Mathias Thiele

Just Mathias Thiele (1795-1874) var forfatter og folkemindesamler. Du kan læse mere om Just Mathias Thiele på Wikipedia.

Lukian

Lukian (ca. 120-180) var græsk satirisk forfatter. Du kan læse mere om Lukian i Den Store Danske Encyklopædi og på Wikipedia.

Mathias Winther

Mathias Winther (1795-1834) var folkemindesamler og forfatter. Du kan læse mere om Mathias Winther på Wikipedia og i Dansk Biografisk Leksikon.

Peter Christen Asbjørnsen

Peter Christen Asbjørnsen (1812-1885) var norsk forfatter og folkemindesamler. Du kan læse mere på den norske Wikipedia.

Rudyard Kipling

Joseph Rudyard Kipling (1865-1936) var en engelsk forfatter som især er kendt for sin børnebog Junglebogen. Du kan læse mere om Kipling i Den Store Danske Encyklopædi og på Wikipedia.

Nøgleord 🔗

børnelitteratur

Børnelitteraturen har altid hængt tæt sammen med synet på børn. Især med Romantikkens idealisering af barnesindet gik børnelitteraturen fra primært at være opdragende til at fokusere mere på fortællingen som en æstetisk oplevelse – som kunst. Det er dén børnelitteratur der stadig kan vækkes til live og som voksne læsere også kan blive fortryllet af.

eventyr

Eventyret er oprindeligt en del af den mundtlige fortælletradition med mange forskellige undergenrer med hver deres traditioner og troper. Romantikkens forfattere remixede mange af folkeeventyrenes elementer suppleret med deres egne idiosynkrasier, og skabte på den måde kunsteventyr vi stadig læser den dag i dag.

fabel

Genre kendt i årtusinder hvor især talende dyr indgår i en kortere fortælling med et meget tydelig moraliserende budskab.

fantastik

Fantastik er et ord med mange definitioner. Her bruges det som fællesbetegnelse for fantasy, horror, science fiction, magisk realisme og andre genrer der handler om en virkelighed ulig den gængst accepterede.

folkeeventyr

Eventyr som er blevet til i en mundtlig fortælletradition og først senere nedskrevet eller optaget. Folkeeventyr har ingen originaler men i stedet utallige variationer over den samme skabelon.

jul

Julefortællinger har typisk til formål at bringe læserne i julestemning eller få dem til at reflektere over højtiden. Klassikerne inden for genren er ofte både sentimentale og melankolske.

kunsteventyr

Eventyr som er skrevet af en bestemt forfatter. Står i kontrast til folkeeventyr.

lykkelig

Nogle gange kan fortællinger kategoriseres ud fra grundstemninger, og hvis man som læser er i humør til netop en lykkelig historie, så kan de findes her.

lyrik

Traditionelt kan skønlitteratur inddeles i tre hovedgenrer: Prosa, scenekunst og lyrik. Næsten alle fortællinger i Forlæst hører til prosagenren, men en sjælden gang imellem kan der optræde lyrik (og hvem ved, måske også scenekunst). Da det er gamle digte vil de næsten altid rime, men det behøver de ikke, da især nyere lyrik nogle gange kun kan skelnes klart fra prosa fordi de tvungne linjeskift ikke kun er efter sætninger og afsnit, men også i løbet af sætninger, og lyrik-teksten dermed får en flosset højremargen.

musik

Når et musiknummer knytter sig til fortællingen bliver afsnittet tagget med "musik"

myte

Johannes V. Jensens selvopfundne prosagenre som er en særlig blanding af journalistik, poesi og biologi. Læs mere på den danske Wikipedia.

overnaturlige væsner

Dyr, dæmoner og menneskelignende væsner der ikke findes i virkeligheden. Almindelige dyr der kan tale bliver i stedet kategoriseret som talende dyr.

prosa

De prosatekster der vanskeligt lader sig kategorisere som andet end prosa.

sørgelig

Nogle gange kan fortællinger kategoriseres ud fra grundstemninger, og hvis man som læser er i humør til netop en sørgelig historie, så kan de findes her.

talende dyr

Især i eventyr og fabler optræder ofte dyr som bliver tillagt menneskelige egenskaber (antropomorfisme), og det er også et redskab som bliver brugt i meget moderne litteratur, både mere naturnære dyr, f.eks. Kaninbjerget, mennesker i dyreskikkelse, f.eks Anders And & Co, og dem med elementer fra begge lejre, f.eks. Kammerat Napoleon. Lige siden Æsops Fabler og endnu tidligere er talende dyr blevet brugt til at belyse menneskelige tematikker, og det er også ofte hvad de talende dyr i moderne fortællinger bliver brugt til, for eksempel når musene er jøder og kattene er nazister i Art Spiegelmans Maus. Overnaturlige væsner bliver kategoriseret for sig selv.

vinter

Den koldeste af de fire årstider vi oplever i bælterne på den nordlige og sydlige halvkugle tilstrækkeligt langt fra ækvator. Vinterfortællinger overlapper ofte med julefortællinger.