Jeppe Aakjær

Jeppe Aakjær (1866-1930) var dansk forfatter af lyrik og prosa. Han var i sin samtid social agitator mod udnyttelsen af arbejdere, og han huskes nu især for sine sangtekster som er kanoniseret i det seneste århundredes højskolesangbøger. Du kan læse mere om Jeppe Aakjær i Den Store Danske EncyklopædiDansk litteraturs historie, Dansk Biografisk Leksikon, Wikipedia og på Forfatterweb (kræver abonnement). Se alle indlæste værker.

"Dorres Kat" af Jeppe Aakjær

i dette afsnit skal vi læse "Dorres kat" af Jeppe Aakjær. Han var en forkæmper for de fattige, og i denne novelle er det den tvangsgifte Dorre hvis usle kår vi får skildret. Hendes eneste trøst er katten hun får lov at tage med til sin nye husbond.

Selvom jeg faktisk bor blot et kvarters kørsel fra der hvor novellen finder sted, vil mit forsøg på at skildre de dialektale replikker ikke imponere dem der rent faktisk er vokset op her på egnen, men det håber jeg I kan leve med.

Indholdsadvarsler: drab på kat; underspillet seksuelt overgreb; udetaljerede selvmordstanker

Dorres Kat

Da jeg endnu var Barn, vidste jeg ikke af nogen større Lykke end at stilles paa en Stol og faa Lov til at kigge ned i Mors Dragkisteskuffe; ja, det forstaar sig, — der fulgte jo ogsaa lidt Ragen med, thi saa længe Barnet ikke har befølt Gjenstanden, har det ikke rigtig faaet dens Fortrolighed; og hvilke herlige Ting var der ikke her at rage i! Først et Utal...

"Landstrygerens Juleaften" af Jeppe Aakjær

I dette afsnit læser vi en julefortælling af Jeppe Aakjær: Landstrygerens Juleaften. Jeppe Aakjær blev født i 1866 og i de fleste af sine værker var han optaget af at gøre opmærksom på hvor ringe kår store dele af danskerne levede under. I dag er det sange som "Jens Vejmand" og "Jeg er havren" han huskes for af de fleste, mens det i hans samtid også var romaner som "Vredens Børn" fra 1904 som gjorde indtryk, og som var med til at fremskynde rettigheder til samfundets svageste.

Mange af Aakjærs historier indeholder replikker skrevet på den lokale dialekt, og det håber jeg I tilgiver mig.

 

Ordliste

sni: skrå (ODS)

Værmland: Historisk provins i det centrale Sverige

valne: blive følelsesløs, slap (ODS)

Fikken: lommen (ODS)

fule: væmmelige (ODS)

Ledemod: ledføjning (ODS)

Bessing-træet: skillerum mellem båse (ODS)

„Tyt a ett nok, te æ Kok gaalt i wor Forstow! Kom endelig til Sæde; det er saamænd et træls Føre!“: "Syntes jeg ikke nok, at hanen galede i vor forstue! Kom endelig indenfor; det er såmænd et træls føre!"

Aftægtsmanden: personen som har lov til at blive boende i sin tidligere ejendom, oftest den nye ejers forælder (DDO)

„Ih nej, hvad sir a! Saa kom du iløwle. A var retten ræd, du skuld vær bleven henn. Der er søn Plasir ved dæ for vianne, der altid maa sejj saa jenle! Aa, sæt dæ endelig te æ Burd!“: "Ih, nej, hvad ser jeg! Så kom du alligevel. Jeg var rigtig bange for at du skulle være blevet væk. Det er synd at sætte dig som os andre, [du] der altid må sidde så alene. Åh, sæt dig endelig ved bordet."

Bilægger: Ovntype som fyres og renses fra et tilstædende rum (DDO)

„Saa i Jesu Navn, Villads, vil du saa løs te æ Burd!“: "Så i Jesu navn, Villads, vil du så bede bordbøn!"

skjared: strålede (ODS)

Strik: spøgefugl (ODS)

en Tut Sølvpenge: en pose sølvpenge (ODS)

Skøjer: landstryger (ODS)

Perpendiklen i Klokkassen: pendulet i uret (ODS)

Gjevt: portion (Jysk Ordbog)

effen og ueffen: leg hvor man skal gætte om antallet af skjulte genstande er lige eller ulige (DDO)

Skilderi: Maleri (DDO)

omvankende: omvandrende (ODS)

„Han er en Knop, naar det knier!“: "Han er en dygtig person, når det kniber!"

„A tykkes, du sidder saa stille, Jakob.": "Jeg synes du sidder så stille, Jakob."

Sysling: sølvmønt (ODS)

villest: flotteste (ODS)

fillet: laset (ODS)

 

Musikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.

Landstrygerens Juleaften

Svenske-Jakob hed en Mand uden Tag eller Hjem. Han var kommet herned fra det værmlandske, lokket af Æventyret og den billige danske Brændevin. Om Sommeren læssed han Jord paa Tipvognene sammen med andre Vesterhavs-„Børster“ og stegte sit Flæsk paa Skovlen ved en Haandfuld Marehalm under aaben Himmel, mens han selv holdt ved Skaftet; om Vinteren...