I dette afsnit begynder vi så småt på årets julesæson, men med en fortælling der også rummer et møde med en kat. I "Juleaften i hønsehuset" af Sophus Schandorph fra 1886 møder vi skarnsungen Ludvig som forsøger at finde noget at tage sig til juleaften, og på hans vej finder han både en kat og sin helt egen form for julestemning.

i dette afsnit skal vi læse "Dorres kat" af Jeppe Aakjær. Han var en forkæmper for de fattige, og i denne novelle er det den tvangsgifte Dorre hvis usle kår vi får skildret. Hendes eneste trøst er katten hun får lov at tage med til sin nye husbond.

Selvom jeg faktisk bor blot et kvarters kørsel fra der hvor novellen finder sted, vil mit forsøg på at skildre de dialektale replikker ikke imponere dem der rent faktisk er vokset op her på egnen, men det håber jeg I kan leve med.

Indholdsadvarsler: drab på kat; underspillet seksuelt overgreb; udetaljerede selvmordstanker

I dette afsnit skal vi høre om to forfatteres møder med katte. Først læser vi "Katte" af Guy de Maupassant og dernæst læser vi "Katte på Capri" af Helge Rode. 

Indholdsadvarsler: Døde og lemlæstede katte.

Dette afsnit markerer overgangen til en række fortællinger om menneskers møder med katte.

Først skal vi læse min oversættelse af "Dick Dunkermans kat" af Jerome K. Jerome fra 1920. Jerome stiftede vi jo bekendtskab med i sidste afsnits essay om katte og hunde, og denne fortælling om mødet med en helt særlig kat kan også læses mere essayistisk, denne gang om kunstnerisk integritet.

Dernæst læser vi "Den grå kat i Colosseum" som jeg har fundet i Esbjerg Folkeblads udgave fra den 26. maj 1900 og møjsommeligt har transkriberet, for tekstgenkendelsesprogrammerne har det stadig svært med gotiske bogstaver. Det er angivet at novellen er oversat fra norsk, men hvem forfatteren er, har jeg ikke kunnet finde ud af. Også her er det en gådefuld kat vi møder, men det er helt andre hemmeligheder den gemmer på.

Indholdsadvarsel: omtale af selvmord

Til dette afsnit har jeg oversat H.P. Lovecraft virtuose essay om hvorfor katten er at foretrække frem for hunden.

I essayet bliver flere idehistoriske kampe eksemplificeret med kattens og hundens historiske status og symbolske betydning. Det er i denne sammenhæng væsentligt at være opmærksom på at essayet udkom i 1926, og med de efterfølgende to årtiers blodplettede historie i baghovedet, ser vi undervejs hvordan samtidens destruktive idéer om rangordning af mennesker også havde påvirket Lovecraft.

Det mener jeg dog ikke betyder at vi bliver nødt til at forvise dette essay til glemslen, for det er en spændende tekst hvis værdier man ikke behøver at tilslutte sig for at værdsætte Lovecrafts storladne udlægning af sin fascination af katten som dyr og som symbol.

I dette afsnit bevæger vi os op i det 20. århundrede for at lytte til to fortællinger der kan ses som fabler der forklarer kattens rolle i verden.

"Katten og Djævlen" af James Joyce er en historie forfatteren skrev i et brev til sit barnebarn Stephen i 1936 og som først efter hans død er blevet offentliggjort som en selvstændig fortælling. Her er katten ikke antropomorficeret, men er blot et offer for menneskers rænkespil mod Djævlen. Denne fatter sympati for den stakkels kat, og dermed er associationen mellem djævlen og katten etableret.

Rudyard Kipling fortæller i "Katten, der gik sine egne veje" fra 1902 en oprindelsesmyte i mundtlig stil, hvor katten som det eneste domesticerede dyr bevarer sin selvstændighed. Samtidig er Kipling et barn af Victoriatiden, og derfor forbindes katten entydigt med kvinden, som er hende der efter først at have domesticeret manden, senere forsøger at gøre det samme ved katten, og det er hende der til sidst giver katten fripas til at komme i hjemmet. Katten er dog for snedig til for alvor at lade sig tæmme, og har kun foragt til overs for de dyr der lader mennesket gøre det mod dem. Selv efter at være flyttet ind hos mennesket går katten derfor fortsat sine egne veje – i modsætning til hunden. Relationen mellem katten og hunden, både som egentlige dyr, men også især som symboler, er et modsætningspar vi vil støde på mange gange endnu i løbet af denne sæson.

I dag skal vi lytte til fabler og eventyr hvor katte spiller en væsentlig rolle. Jeg har medtaget adskillige fabler af Æsop, fundet en række eventyr indsamlet af brødrene Grimm, og endelig skal vi naturligvis også lytte til Den bestøvlede kat i Charles Perraults udgave. Det er særligt interessant at bemærke hvor tidligt vi kan genfinde de idéer om hvad katten symboliserer som vi stadig genfinder i nutiden.

I dagens afsnit begynder en ny sæson af Forlæst hvor vi vil lytte til en række fortællinger hvor katte spille en væsentlig rolle. Jeg har ledt både i Danmark og i udlandet efter gode kattehistorier, og den første jeg vil præsentere jer for er skrevet af Ethel Colburn Mayne som var en irsk forfatter der levede i 1865-1941. I sin samtid blev hun sammenlignet med store navne som Henry James and Katherine Mansfield, men efter sin død blev hun hurtigt glemt. Det er nok også grunden til at hun så vidt jeg har kunnet finde ud af, aldrig før er blevet oversat til dansk, så derfor har jeg selv måttet oversætte dagens historie, der oprindeligt udkom i 1919 under titlen "The Man of the House".

Indholdsadvarsel: Dyr der dør af sygdom.