I dette afsnit læser vi det første af H.C. Andersens eventyr som efterfølgende opnåede ikonisk status, og som er blevet genfortalt utallige gange i forskellige medier. Det indgår i Andersens første eventyrsamling til børn, og han skrev under arbejdet til sin mentor B.S. Ingemann, at "jeg troer, de lykkes mig. Jeg har givet et Par af de Eventyr, jeg selv som Lille var lykkelig ved, og som jeg ikke troer ere kjendte; jeg har ganske skrevet dem saaledes, som jeg vilde fortælle et Barn dem." Da han først var kommet længere skrev han i et andet brev: "det er mit udødeligheds Værk!"

Og han fik ret. Dette første hæfte indeholdt eventyrene "Fyrtøjet", "Lille Claus og store Claus", "Prinsessen på ærten" og "Den lilla Idas blomster", og de fleste af disse kender flertallet af danske børn stadig til.

H.C. Andersen skrev selv at Fyrtøjet var inspireret af en historie han havde hørt som barn, og det er da også en variation over en folkeeventyrsformular som ses både i Danmark og udlandet. Folkemindesamleren Svend Grundtvig karakteriserede den som eventyrtype nr. 6 med navnet "Anden i lyset". Også Brødrene Grimm indsamlede en variation som har titlen "Det blå lys". Den mest markante udgave er dog eventyret om Aladdin i 1001 nat, som vi tidligere har læst her i Forlæst. Andersen var fortrolig med både den første danske oversættelse fra 1750'erne og ikke mindst med Oehlenschlägers genfortælling fra 1805. Og allerede i 1835 bebrejdede Carsten Hauch da også Andersen, at eventyret var "en Efterligning af et bedre Digt, nemlig Alladins Lampe." Om det frarøver nogen af værkerne noget at de har disse lighedstræk, må være op til dig.

Ordliste

Tornister: Rygsæk

Tog paa Comedie: gik i teatret

Cavalier: person, der er meget velklædt, optræder fornemt, lever flot o.lgn.

Vandstøvler: vandtætte støv­ler

Cachotten: fængslet

Skjødskind: læderforklæ­de

I dette afsnit læser vi tre tidlige fortællinger af H.C. Andersen. De første to fortællinger er uddrag af rejsebogen Skyggebilleder fra 1831, som Andersen i sin selvbiografi selv mente hørte til hans eventyrsdigtning, og den tredje fortælling, ved navn "Det sunkne kloster", er en omskrivning af et tysk folkeeventyr og blev trykt selvstændigt i et af datidens magasiner.

I dette afsnit læser vi endnu et tidligt eventyr af H.C. Andersen, Dødningen, et fyensk Folke-Eventyr. Andersen har endnu ikke fundet formen som man især kan se på den stilforvirring vi støder på undervejs, som også samtidens anmeldere beklagede sig over.

Også B. S. Ingemann, der i en årrække var Andersens mentor, mente at han endnu ikke havde fundet den form han ledte efter, og han skrev følgende til Andersen: "Hvad Eventyret angaaer, da finder jeg det smukt paa alle de Steder, hvor De ligefrem fortæller eller skildrer uden at ville være humoristisk eller satirisk. Til slige [sådanne] Barneeventyr er den simple, naive, hjertelige Fremstilling vist den heldigste, hvorimod man ved selv at raillere [gøre nar] med, hvad man fortæller, aldeles forfeiler Øiemedet og selv tilintetgjør al Virkning og poetisk Illusion. [...] Den uskyldige Barneverden, man vil føre Phantasien tilbage til, maa man først selv heelt hengive sig til, naar man vil fremkalde den for Andre. At De dertil er istand, seer jeg paa enkelte Steder; men denne Tone har De ikke vedligeholdt"

I kommende eventyr kommer vi til at se at Andersen lyttede.

Ordliste

Françaiser: Selskabsdanse

fugtige: berusede

Løgtemænd: Lysfænomen over moser som i folketroen er resultatet af overnaturlige væsner

Fårekyllingen peb: Varsel om død ifølge folketro

brustne: livløs

hogartske: Om maleren William Hogarth som især var kendt for satiriske motiver

Harlequin: En figur i folkekomedien som både kunne optræde dum og udspekuleret

argantisk Lampe: petroleumslampe

Forbud paa: varsel

Løibænken: Polstret bænk

Sveddug: Klæde til at dække den afdøde

kvægende: oplivende

besprængte: overstænkede

Ærts: malm

Bulbider: Bidsk hund

Drabanter: livvagter

erholdt: modtaget

Turandot: Fortælling om en grusom prinsesse fra 1001 nats eventyr

Werther og Siegwarth: Henvisning til "Den unge Werthers lidelser" af Göethe og "Siegwart, eine Klostergeschichte" af J.M. Miller

Schlafrock: slåbrok

Beenrade: skeletter

Bolle: bowle

ret lystigt: med alle kræfter

hvalte: hvælvede

Marelokker: hårlokker fra Maren der ifølge folketroen forårsager mareridt

claurensk: Om H. Clauren der skrev sentimentale romaner

huldsaligt: venligt

I dette afsnit begynder en ny sæson af Forlæst hvor vi vil påbegynde en kronologisk rejse gennem alle H.C. Andersens eventyr og historier. For variationens skyld vil dette være den første af 8-10 sæsoner der når igennem de 214 tekster han nåede at forfatte.

I dag starter vi med en kontroversiel tekst, Tællelyset, som blev fundet i Rigsarkivet i 2012 og sandsynligvis er forfattet af H.C. Andersen da han var teenager. Dog er der også nogle fagfolk der betvivler at teksten virkelig er skrevet af H.C. Andersen. Det er ikke noget fantastisk eventyr, men i løbet af de mange eventyr og historier vil vi netop se hvordan eventyrdigteren udvikler sig, og allerede her ser vi et eksempel på den måske mest andersenske genre af alle: Tingseventyret.

Dagens andet eventyr er Dykker-klokken som er et eventyr på vers. I samtiden var selv lange rimede fortællinger helt normale, men det har vi i de mellemliggende snart 200 år vænnet os af med, og heldigvis var det også en form som Andersen hurtigt lagde bag sig. Her ser vi det tidligste eksempel på Andersens fascination af ideen om havfolk som blev vakt af en af hans tidlige teateroplevelser i form af Ferdinand Knauers romantisk-komiske trylleopera Das Donauweibchen som han så som syvårig på Odense Teater. Motivet husker vi naturligvis bedst i dag fra Den lille havfrue, som vi allerede har læst i forrige sæson.

Ordliste

Praas: tyndt, dårligt tællelys (DDO)

Elegie: musikstykke med vemodig stemning (DDO)

Cothurner: fodbeklædning anvendt af skuespillere i den antikke tragedie; højtidelig, retorisk, patetisk, især højtravende, svulstig, opstyltet udtryksform (ODS)

"Ihr' Hoheit": Deres Nåde

"Und immer weiter": Og altid videre 

Herrehe: dss. herre-jemini (ODS)

Tappenstreg: militært signal som om aftenen der signalerer at soldater skal gå til ro (DDO)

Recensenter: anmelder (DDO)

Non: laveste karakter for en bestået eksamen (DDO)

Præ: topkarakter med særlig udmærkelse (DDO)

aarle: tidlig om tidspunkt på dagen (DDO)

"Ha sieh! ha sieh! im Augenblick, hu, hu! Ein gräßlich Wunder!": "Se! Lige nu sker der et hæsligt mirakel" Fra Cf. Bürgers "Leonore".

Carmen: digt, især lejlighedsdigt (DDO)

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem Johannes V. Jensens myter. Dagens første myte er "De unge storke" og den sidste er "I den nordiske skov". Derudover vil vi slutte af med Johannes V. Jensens "Efterskrift til Myter og Beskrivelser" som han forfattede sent i livet, seks år inden sin død. Heri kan vi få en dybere forståelse for Jensens litteratursyn og hans motivation for netop at skrive den type af tekster som vi har lyttet til på det sidste.

I Efterskrift til Myter og Beskrivelser hørte vi om hvordan myterne i deres samtid blev sammenlignet med H.C. Andersens eventyr, og hvorfor Jensen ikke mente at de havde andet tilfælles end den begrænsede længde. Jensens myter er tætte tekster der ofte er gode at læse flere gange, og derfor vil vi også lade denne første sæson med Jensens myter være kort, og i næste afsnit vil vi så meget passende påbegynde den første sæson med H.C. Andersens eventyr og historier.

Ordliste

beryller: grønt eller blåt mineral (DDO)

ennuyeret: trættende, kedsommeligt (ODS)

ideligt: vedvarende (DDO)

stinder nakken: rejser hovedet (ODS)

allehånde: alskens

derangeret: som har mistet sin udstråling (DDO)

dometikerne: tjenestefolkene (DDO)

der lider en time: der nærmer sig en time (DDO)

drift: flok (DDO)

korrobori: australsk natlig krigerdans og festlig sammenkomst af stammer (Meyers)

haranguerede: holdte en lang, kedelig tale (ODS)

sujetter: motiv der bearbejdes i kunsten (DDO)

belletrist: skønlitterær forfatter (DDO)

gratie: ynde (DDO)

lapidarstil: kort, fyndig udtryksmåde (ODS)

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem Johannes V. Jensens myter. Denne gang læser vi en af de længste han skrev: "Dansk natur".

Ordliste

fysiognomi: persons udseende (DDO)

letheblaa: uvis betydning, måske afledt af Lethe: biflod til Dødsrigets flod Styx (DSD)

valen: som mangler handlekraft (DDO)

traurighed: tristhed (DDO)

levrede: størknede (DDO)

fule: grimme (DDO)

ramler: hannen hos harer (DDO)

rhombeporfyr: brunlig eller violet bjergart med lyse mineralkorn formet som romber (DDO)

haranguerede: holdte en lang, kedelig tale (ODS)

ildløs: brand (DDO)

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem Johannes V. Jensens myter. Dagens første myte er "Potowatomis datter" og den sidste er den ganske korte myte "Fusijama".

"Fusijama" er med god grund en af de mest kanoniserede af Johannes V. Jensens myter. For mig blotlægger den med sine blot 345 ord hvad forskellen er på at begribe verden og blot forstå den. Jensen kalder oplevelsen "sublim" ligesom romantikerne også kaldte deres mål med litteraturen, men hvor romantikernes sublime oplevelse var transcendental, er Jensens sublime oplevelse netop herværende og naturbunden. Det er den sublime oplevelse jeg anser for relevant for det moderne menneske, og derfor gør denne her tekst så stort indtryk på mig.

Ordliste

alen: (DDO)

kultus: rituel religiøs tilbedelse (DDO)

tællede: tilbragte tiden magelig (ODS)

spjælket op: lagt som en (støttende) skinne på en brækket arm eller ben (ODS)

skalmeje: blæseinstrument (DDO)

indstændigt: fremsat på indtrængende måde (DDO)

myg(hed): blød(hed) (DDO)

musser: gæslinger (ODS)

pilerakler: blomsterstande på piletræer (DDO)

avede: styrede (DDO)

jordsmon: jordens overflade (DDO)

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem Johannes V. Jensens myter. For at blive klogere på forfatteren, vil vi allerførst læse Jensens egen udlægning af grundtanken i sit forfatterskab. Bemærk at der i denne tekst indgår en racistisk betragtning der viser at Jensen desværre ikke var i stand til at træde uden for sin samtids destruktive normer hvad inddeling af mennesker angår.

Dernæst vil vi læse endnu to af hans myter, "Rugen bølger" og "Myggene". Sidstnævnte tekst vil blive oplæst af Forlæsts første gæsteoplæser, Kasper Vesth.

I dette afsnit påbegynder vi en ny sæson af Forlæst hvor vi vil tage hul på Johannes V. Jensens myter. Når de fleste andre benytter sig af ordet myte, er det for det meste gamle gude- og heltesagn de henviser til, men sagen er en ganske anden hos Jensen. Vi vil hen ad vejen komme ind på hans forskellige forsøg på at definere genren, men først vil vi stifte bekendtskab med nogle af de tekster han mente tilhørte den.

I dag læser vi de to myter, "Darwin og Fuglen" og "Knokkelmanden". Sidstnævnte var den allerførste tekst som Jensen selv betegnede som en myte.

I dette afsnit afslutter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er vi nået til Mulan fra 1998.

"Folkevisen om Mulan" er den ældste bevarede tekst om heltinden og stammer nok fra 400-tallet. Denne folkevise og sikkert også andre nu glemte udgaver, har i århundrederne siden inspireret utallige genfortællinger på tværs af medier hvoraf Disneys er én i en lang række, men klart den kendteste i Vesten. Tidligere antog kinesiske historikere at Mulan var en historisk person, men det virker nu usandsynligt.

Da handlingen udspiller sig var Kina delt i Nord og Syd, og Mulan kommer fra det nordlige rige. I det sydlige rige er Han-kinesere allerede dominerende, mens det nordlige rige bestod af folkeslag fra flere etniciteter hvilket også viser sig i betegnelsen Khan om datidens kejser i det nordlige rige.

Mulan tager sin fars plads i et årelangt felttog mod nomader fra nord, og først da hun kommer hjem afslører hun sin egentlige identitet for sine soldaterkammerater.

Udgaven vi læser i dag har jeg oversat fra en række forskellige engelsksprogede udgaver hvorved jeg har forsøgt at komme så tæt jeg kunne på den oprindelige kinesiske udgave. Samtidig har jeg dog forsøgt at gøre sproget så let tilgængeligt som tekstens fjerne oprindelse tillod.

God fornøjelse.