Folkeeventyrene "Herreper" og "Per Snalter og den hvide kat"

I dette afsnit ser vi igen – og for sidste gang denne sæson – nærmere på folkeeventyrenes brug af katten. Sidste gang læste vi en kunstnerisk bearbejdet udgave af "Den hvide kat" og i dag læser vi en langt kortere mundtlig udgave fortalt af pigen Sine Olsen i Pilgård i Sir, indsamlet af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen og første gang trykt i 1888. Her er de rimede digte og opmærksomheden på nøje planlagte tematikker erstattet af en ligefrem mundtlighed og enkle arketyper. Her har kunsteventyret været inspirationen der førte til digtningen af dette folkeeventyr, som jo ingen original har, men som i stadig mere forskellige udgaver har udviklet sig som grenene på et træ. Den udgave vi er endt med er blot dén som Kristensen tilfældigvis er endt med at indsamle, mens alle de øvrige udgaver for evigt er gået tabt med deres fortællere og tilhørere.

Dagens andet eventyr er indsamlet af Asbjørnsen og Moe i Norge i 1840'erne, og er et endnu mere spændende eksempel på hvordan den mundtlige kultur indoptog både andre mundtlige fortællinger og også de kunsteventyr som fortællerne stødte på. Her er "Den bestøvlede kat" og "Den hvide kat" blevet kombineret til én og samme figur. Det er et eksempel på hvad man i nutiden kunne kalde en cross-over-fanfiction: Altså en tekst hvor to forskellige fiktive universer sammenblandes. Det er et perspektiv som understreger, at selvom den mundtlige fortællings flygtighed ikke længere er dominerende i vores kultur, så har vi som mennesker ikke forandret os synderligt. Vi ønsker stadig at digte videre på og udforske de historier og universer som taler til os, men nu gør vi det ofte sammen med mennesker over hele verden i internettets fællesskaber.

Per Snalter og den hvide kat

I et land langt langt borte herfra levede for mange mange år siden en mægtig konge, der havde tre sønner, som han holdt overmåde meget af. De to ældste var også et par smukke karle, men den tredje, Per, var der ikke stor stads ved, han skulde da også gjærne være nar for de andre, og aldrig kaldte de ham andet end Per Snalter. Kongen holdt...

"Den hvide kat" bearbejdet af R. S. Feveile efter eventyret af d'Aulnoy

Blot ét år efter Perrault skrev sin udgave af "Den bestøvlede kat", skrev Marie-Catherine d’Aulnoy eventyret "Den hvide kat". I "Den bestøvlede kat" er katten en hjælper i kraft af sine nyttige katteevner, og det var også kendetegnende for hvordan katten blev anskuet i Europa indtil da. I kontrast hertil er d'Aulnoys hvide kat primært karakteriseres ud fra sin sofistikerede elegance. I 1698 var dette en ny tilgang til katten som figur i litteraturen, og det afspejlede kattens nye rolle i især det franske samfund. Katten var ikke længere kun et nyttedyr men også et kæledyr, og især de franske adelsdamer fremhævede i disse år kattens fortrin. d'Aulnoys hvide kat er det tidligste eksempel på den menneskegjorte kat som en karakter der kan vække den mandlige hovedpersons romantiske interesse. Netop denne kønsfordeling er kun blevet styrket siden, og katten tilskrives i dag stadig meget ofte feminine egenskaber.

I dag læser vi R. S. Feveile omarbejdede udgave af eventyret med titlen "Den hvide kat eller lykken følger den kække" fra 1875.

I. Kongen og prins Manfred

„Sundhed og godt humør tillige

det er den bedste skat, du kan få;

hvad hjalp dig hele verdens rige,

kunne af glæde dit hjerte ej slå?

hvad giver livet først god kulør?

sundhed, min ven, og et godt humør!"

 

Ding — dang! ding dang! ding dang! Sørgelig lød hver morgen og aften...

"Den bestøvlede kat" og andre fabler og eventyr med katte af Æsop, Grimm og Perrault

I dag skal vi lytte til fabler og eventyr hvor katte spiller en væsentlig rolle. Jeg har medtaget adskillige fabler af Æsop, fundet en række eventyr indsamlet af brødrene Grimm, og endelig skal vi naturligvis også lytte til Den bestøvlede kat i Charles Perraults udgave. Det er særligt interessant at bemærke hvor tidligt vi kan genfinde de idéer om hvad katten symboliserer som vi stadig genfinder i nutiden.

Katten og fuglene

En kat hørte, at fuglene i et fuglehus var syge. Den klædte sig ud som læge, tog et sæt af de instrumenter, som lægerne bruger, og indfandt sig ved døren og spurgte, hvordan fuglene havde det? "Vi vil have det rigtig godt," svarede fuglene, uden at lade den komme ind, "når vi har set din ryg."

En skurk kan forstille sig, men han skuffer ikke...

"Manden i huset" af Ethel Colburn Mayne

I dagens afsnit begynder en ny sæson af Forlæst hvor vi vil lytte til en række fortællinger hvor katte spille en væsentlig rolle. Jeg har ledt både i Danmark og i udlandet efter gode kattehistorier, og den første jeg vil præsentere jer for er skrevet af Ethel Colburn Mayne som var en irsk forfatter der levede i 1865-1941. I sin samtid blev hun sammenlignet med store navne som Henry James and Katherine Mansfield, men efter sin død blev hun hurtigt glemt. Det er nok også grunden til at hun så vidt jeg har kunnet finde ud af, aldrig før er blevet oversat til dansk, så derfor har jeg selv måttet oversætte dagens historie, der oprindeligt udkom i 1919 under titlen "The Man of the House".

Indholdsadvarsel: Dyr der dør af sygdom.

Manden i huset.

Da den gamle dr. Mount døde, og fru Mount også døde blot få måneder senere, forlod de tre Mount-søstre Nottingham for at tage til London. Deres far havde rådet dem til at gøre dette, når de blev "egentlige forældreløse", som han sagde; der ville være bedre muligheder i London. Han mente erhvervsmuligheder. Melicent, den ældste, var fødselssygeplejerske...

"Nøddeknækker og musekonge" af E.T.A. Hoffmann, kapitel 12-14 af 14

I dette afsnit læser vi sidste del af julefortællingen Nøddeknækker og musekonge af E.T.A. Hoffmann.

Dette var sæsonens sidste afsnit. Næste sæson kommer til at handle om katte i litteraturen. På genhør.

Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License. Musikken i slutningen af afsnittet er "Nøddeknækkersuite 8: Blomsternes vals" fremført af United States Air Force Band i 1996.

12. I Dukkernes Rige

Marie betænkte sig ikke paa at følge Nøddeknækkers Opfordring. Hun forstod godt, at han ønskede at vise hende sin Taknemmelighed. og hun var spændt paa at se alle de Herligheder, som han havde Adgang til. Derfor sagde hun: »Jeg følger Dem gerne, Hr. Drosselmejer, dog maa det ikke tage alt for lang Tid, da jeg endnu ikke ganske har udsovet.« »Lad os...

"Nøddeknækker og musekonge" af E.T.A. Hoffmann, kapitel 8-11 af 14

I dette afsnit læser vi næste del af julefortællingen Nøddeknækker og musekonge af E.T.A. Hoffmann.

Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License. Musikken i slutningen af afsnittet er "Nøddeknækkersuite 4: Trepak: Russisk dans" fremført af Ballet Francaise Symphony Orchestra i 1958.

8. Fortsættelse af Eventyret om den haarde Nød

Den næste Aften fortsatte Assessoren sin Fortælling. Se, nu forstaar I vel, Børn, hvorfor Dronningen lod den skønne Prinsesse Pirlipat saa omhyggelig bevogte. Drosselmeyers Maskiner hjalp aldeles ikke mod den kloge og erfarne Fru Muserinks. og Hoffets Astronom, der tillige var Overstjerne-tyder, lod sig forlyde med, at kun...

"Nøddeknækker og musekonge" af E.T.A. Hoffmann, kapitel 5-7 af 14

I dette afsnit læser vi næste del af julefortællingen Nøddeknækker og musekonge af E.T.A. Hoffmann.

Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License. Musikken i slutningen af afsnittet er "Nøddeknækkersuite 2: March" fremført af Ballet Francaise Symphony Orchestra i 1958.

5. Kampen

»Slaa Generalmarchen, min trofaste Trommeslager!« raabte Nøddeknækker med kraftig Røst, og straks begyndte Trommeslageren at slaa Hvirvler paa Trommen, saa det rigtig smældede mod Ruderne i Glasskabet. Saa knagede og bragede det derinde, og Marie saa, hvorledes Laagene paa alle Æskerne, hvori Frits’s Soldater laa gemt, sprang op, og Soldaterne rejste sig og...

"Nøddeknækker og musekonge" af E.T.A. Hoffmann, kapitel 1-4 af 14

I dette afsnit læser vi sæsonens sidste julefortælling: E.T.A. Hoffmanns Nøddeknækker og musekonge, der blev skrevet i 1816. Værket overskygges i dag af Peter Tjajkovskijs balletadaptation fra 1892 som vi også vil lytte til undervejs.

E.T.A. Hoffmann var en del af den mere dystre romantik i Tyskland hvor han var en af de tidlige forfattere til de genrer vi nu opfatter som fantasy og gotisk gys. Især hans fascination af det makabre påvirkede mange senere forfattere såsom Edgar Allan Poe, Charles Baudelaire og H.C. Andersen. I modsætning til de romantiske forfattere der tilstræbte den mere højtidelige enhedstanke, gled Hoffmann mellem højtidelighed, realisme og det groteske – og det gør hans bekendtskab langt mindre bedaget end mange af hans samtidige.

Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License. Musikken i slutningen af afsnittet er "Nøddeknækkersuite 1: Miniature Overture" fremført af Ballet Francaise Symphony Orchestra i 1958.

1. Juleaften

Det var en fast Regel, at paa den 24. December maatte Professor Staalkvists Børn ikke sætte
deres Fod i det mellemste Værelse og endnu mindre i den fine Stue, som stødte op dertil. I den bageste Stue sad Frits og Marie og krøb sammen i en Krog; Mørket var begyndt at falde paa, og de følte sig helt uhyggeligt til Mode, da der, som sædvanlig paa denne...

"Peters Jul" af Johan Krohn

I dette afsnit læser vi en julefortælling af Johan Krohn: Peters Jul. Den udkom i 1866 og har med sin senere udbredelse været en hjørnesten i den danske opfattelse af hvad en autentisk jul er.

I dagens afsnit lytter vi til gæsteoplæseren Kasper Vesth.

Musikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.

Illustration fra Wikimedia Commons under følgende licens: Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International.

I. Før Julen

Jeg glæder mig i denne Tid!

Nu falder Julesneen hvid,

Og saa maa Julen komme.

Min Faer hver Dag i Byen gaaer,

Og naar han kommer hjem, jeg staar

Og seer hans store Lomme.

 

Paa Fatters Bord forleden Dag

Jeg saae et yndigt lille Flag;

Og det jeg ikke glemmer!

Papir han klipper...

"Legenden om juleroserne" af Selma Lagerlöf

I dette afsnit læser vi en julefortælling af Selma Lagerlöf: Legenden om juleroserne. Den udkom første gang i 1909 og er en af de mange legender og fortællinger som Lagerlöf skrev gennem sin karreire. Gennem århundredet der er gået siden sin udgivelse har den etableret sig som en af de klassiske skandinaviske julefortællinger som endnu bliver læst højt rundt omkring i denne tid.

Samme år som Legenden om juleroserne udkom, blev Lagerlöf den første kvindelige modtager af Nobels litteraturpris og markerede sig dermed som et ikon for den kvindefrigørelse der foregik i kunsten i denne periode. Hun hørte til symbolisme-strømningen i Sverige der efter årtier med naturalismens insisteren på det verdslige, indoptog elementer fra romantikken og altså igen interesserede sig for det metafysiske og det evige. For Lagerlöf udmøntede det sig i længslen som en kernefølelse, og troen og naturen som tilbagevendende elementer – og det kommer vi også til at være vidne til i dagens fortælling.

Musikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.

Legenden om Juleroserne

Røverkællingen, der boede i Røverkulen oppe i Göingeskoven, havde en Dag begivet sig paa Tiggergang ned til Landsbyerne paa Sletten. Røveren selv var en fredløs Mand; han turde
ikke forlade Skoven, men nøjedes med at ligge paa Lur efter de vejfarende, som vovede sig der igennem. Men paa den Tid var det kun smaat med rejsende i det nordlige...