"Darwin og Fuglen" og "Knokkelmanden" af Johannes V. Jensen
I dette afsnit påbegynder vi en ny sæson af Forlæst hvor vi vil tage hul på Johannes V. Jensens myter. Når de fleste andre benytter sig af ordet myte, er det for det meste gamle gude- og heltesagn de henviser til, men sagen er en ganske anden hos Jensen. Vi vil hen ad vejen komme ind på hans forskellige forsøg på at definere genren, men først vil vi stifte bekendtskab med nogle af de tekster han mente tilhørte den.
I dag læser vi de to myter, "Darwin og Fuglen" og "Knokkelmanden". Sidstnævnte var den allerførste tekst som Jensen selv betegnede som en myte.
Darwin og Fuglen
Der ligger endnu Sne paa Jorden, men Foraaret er nær. Solhvervet gør sig hver Dag mere gældende, Himlen springer ud høj og lys midt i Bygerne; inden vi véd af det faar vi varme Nætter.
Alt dette lunefulde, vaade og straalende Vejr er ægte dansk. Der er intet andet Land i den Grad lagt ud i det Fri, under aaben Himmel, som Danmark. Snart er det...