I dette afsnit skal vi høre om to forfatteres møder med katte. Først læser vi "Katte" af Guy de Maupassant og dernæst læser vi "Katte på Capri" af Helge Rode. 

Indholdsadvarsler: Døde og lemlæstede katte.

Dette afsnit markerer overgangen til en række fortællinger om menneskers møder med katte.

Først skal vi læse min oversættelse af "Dick Dunkermans kat" af Jerome K. Jerome fra 1920. Jerome stiftede vi jo bekendtskab med i sidste afsnits essay om katte og hunde, og denne fortælling om mødet med en helt særlig kat kan også læses mere essayistisk, denne gang om kunstnerisk integritet.

Dernæst læser vi "Den grå kat i Colosseum" som jeg har fundet i Esbjerg Folkeblads udgave fra den 26. maj 1900 og møjsommeligt har transkriberet, for tekstgenkendelsesprogrammerne har det stadig svært med gotiske bogstaver. Det er angivet at novellen er oversat fra norsk, men hvem forfatteren er, har jeg ikke kunnet finde ud af. Også her er det en gådefuld kat vi møder, men det er helt andre hemmeligheder den gemmer på.

Indholdsadvarsel: omtale af selvmord

I dette afsnit læser vi en julefortælling af Selma Lagerlöf: Legenden om juleroserne. Den udkom første gang i 1909 og er en af de mange legender og fortællinger som Lagerlöf skrev gennem sin karreire. Gennem århundredet der er gået siden sin udgivelse har den etableret sig som en af de klassiske skandinaviske julefortællinger som endnu bliver læst højt rundt omkring i denne tid.

Samme år som Legenden om juleroserne udkom, blev Lagerlöf den første kvindelige modtager af Nobels litteraturpris og markerede sig dermed som et ikon for den kvindefrigørelse der foregik i kunsten i denne periode. Hun hørte til symbolisme-strømningen i Sverige der efter årtier med naturalismens insisteren på det verdslige, indoptog elementer fra romantikken og altså igen interesserede sig for det metafysiske og det evige. For Lagerlöf udmøntede det sig i længslen som en kernefølelse, og troen og naturen som tilbagevendende elementer – og det kommer vi også til at være vidne til i dagens fortælling.

Musikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem Johannes V. Jensens myter. Dagens første myte er "De unge storke" og den sidste er "I den nordiske skov". Derudover vil vi slutte af med Johannes V. Jensens "Efterskrift til Myter og Beskrivelser" som han forfattede sent i livet, seks år inden sin død. Heri kan vi få en dybere forståelse for Jensens litteratursyn og hans motivation for netop at skrive den type af tekster som vi har lyttet til på det sidste.

I Efterskrift til Myter og Beskrivelser hørte vi om hvordan myterne i deres samtid blev sammenlignet med H.C. Andersens eventyr, og hvorfor Jensen ikke mente at de havde andet tilfælles end den begrænsede længde. Jensens myter er tætte tekster der ofte er gode at læse flere gange, og derfor vil vi også lade denne første sæson med Jensens myter være kort, og i næste afsnit vil vi så meget passende påbegynde den første sæson med H.C. Andersens eventyr og historier.

Ordliste

beryller: grønt eller blåt mineral (DDO)

ennuyeret: trættende, kedsommeligt (ODS)

ideligt: vedvarende (DDO)

stinder nakken: rejser hovedet (ODS)

allehånde: alskens

derangeret: som har mistet sin udstråling (DDO)

dometikerne: tjenestefolkene (DDO)

der lider en time: der nærmer sig en time (DDO)

drift: flok (DDO)

korrobori: australsk natlig krigerdans og festlig sammenkomst af stammer (Meyers)

haranguerede: holdte en lang, kedelig tale (ODS)

sujetter: motiv der bearbejdes i kunsten (DDO)

belletrist: skønlitterær forfatter (DDO)

gratie: ynde (DDO)

lapidarstil: kort, fyndig udtryksmåde (ODS)

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem Johannes V. Jensens myter. Denne gang læser vi en af de længste han skrev: "Dansk natur".

Ordliste

fysiognomi: persons udseende (DDO)

letheblaa: uvis betydning, måske afledt af Lethe: biflod til Dødsrigets flod Styx (DSD)

valen: som mangler handlekraft (DDO)

traurighed: tristhed (DDO)

levrede: størknede (DDO)

fule: grimme (DDO)

ramler: hannen hos harer (DDO)

rhombeporfyr: brunlig eller violet bjergart med lyse mineralkorn formet som romber (DDO)

haranguerede: holdte en lang, kedelig tale (ODS)

ildløs: brand (DDO)

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem Johannes V. Jensens myter. Dagens første myte er "Potowatomis datter" og den sidste er den ganske korte myte "Fusijama".

"Fusijama" er med god grund en af de mest kanoniserede af Johannes V. Jensens myter. For mig blotlægger den med sine blot 345 ord hvad forskellen er på at begribe verden og blot forstå den. Jensen kalder oplevelsen "sublim" ligesom romantikerne også kaldte deres mål med litteraturen, men hvor romantikernes sublime oplevelse var transcendental, er Jensens sublime oplevelse netop herværende og naturbunden. Det er den sublime oplevelse jeg anser for relevant for det moderne menneske, og derfor gør denne her tekst så stort indtryk på mig.

Ordliste

alen: (DDO)

kultus: rituel religiøs tilbedelse (DDO)

tællede: tilbragte tiden magelig (ODS)

spjælket op: lagt som en (støttende) skinne på en brækket arm eller ben (ODS)

skalmeje: blæseinstrument (DDO)

indstændigt: fremsat på indtrængende måde (DDO)

myg(hed): blød(hed) (DDO)

musser: gæslinger (ODS)

pilerakler: blomsterstande på piletræer (DDO)

avede: styrede (DDO)

jordsmon: jordens overflade (DDO)

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem Johannes V. Jensens myter. For at blive klogere på forfatteren, vil vi allerførst læse Jensens egen udlægning af grundtanken i sit forfatterskab. Bemærk at der i denne tekst indgår en racistisk betragtning der viser at Jensen desværre ikke var i stand til at træde uden for sin samtids destruktive normer hvad inddeling af mennesker angår.

Dernæst vil vi læse endnu to af hans myter, "Rugen bølger" og "Myggene". Sidstnævnte tekst vil blive oplæst af Forlæsts første gæsteoplæser, Kasper Vesth.

I dette afsnit påbegynder vi en ny sæson af Forlæst hvor vi vil tage hul på Johannes V. Jensens myter. Når de fleste andre benytter sig af ordet myte, er det for det meste gamle gude- og heltesagn de henviser til, men sagen er en ganske anden hos Jensen. Vi vil hen ad vejen komme ind på hans forskellige forsøg på at definere genren, men først vil vi stifte bekendtskab med nogle af de tekster han mente tilhørte den.

I dag læser vi de to myter, "Darwin og Fuglen" og "Knokkelmanden". Sidstnævnte var den allerførste tekst som Jensen selv betegnede som en myte.

I dette afsnit afslutter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er vi nået til Mulan fra 1998.

"Folkevisen om Mulan" er den ældste bevarede tekst om heltinden og stammer nok fra 400-tallet. Denne folkevise og sikkert også andre nu glemte udgaver, har i århundrederne siden inspireret utallige genfortællinger på tværs af medier hvoraf Disneys er én i en lang række, men klart den kendteste i Vesten. Tidligere antog kinesiske historikere at Mulan var en historisk person, men det virker nu usandsynligt.

Da handlingen udspiller sig var Kina delt i Nord og Syd, og Mulan kommer fra det nordlige rige. I det sydlige rige er Han-kinesere allerede dominerende, mens det nordlige rige bestod af folkeslag fra flere etniciteter hvilket også viser sig i betegnelsen Khan om datidens kejser i det nordlige rige.

Mulan tager sin fars plads i et årelangt felttog mod nomader fra nord, og først da hun kommer hjem afslører hun sin egentlige identitet for sine soldaterkammerater.

Udgaven vi læser i dag har jeg oversat fra en række forskellige engelsksprogede udgaver hvorved jeg har forsøgt at komme så tæt jeg kunne på den oprindelige kinesiske udgave. Samtidig har jeg dog forsøgt at gøre sproget så let tilgængeligt som tekstens fjerne oprindelse tillod.

God fornøjelse.