"Legenden om juleroserne" af Selma Lagerlöf

I dette afsnit læser vi en julefortælling af Selma Lagerlöf: Legenden om juleroserne. Den udkom første gang i 1909 og er en af de mange legender og fortællinger som Lagerlöf skrev gennem sin karreire. Gennem århundredet der er gået siden sin udgivelse har den etableret sig som en af de klassiske skandinaviske julefortællinger som endnu bliver læst højt rundt omkring i denne tid.

Samme år som Legenden om juleroserne udkom, blev Lagerlöf den første kvindelige modtager af Nobels litteraturpris og markerede sig dermed som et ikon for den kvindefrigørelse der foregik i kunsten i denne periode. Hun hørte til symbolisme-strømningen i Sverige der efter årtier med naturalismens insisteren på det verdslige, indoptog elementer fra romantikken og altså igen interesserede sig for det metafysiske og det evige. For Lagerlöf udmøntede det sig i længslen som en kernefølelse, og troen og naturen som tilbagevendende elementer – og det kommer vi også til at være vidne til i dagens fortælling.

Musikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.

Legenden om Juleroserne

Røverkællingen, der boede i Røverkulen oppe i Göingeskoven, havde en Dag begivet sig paa Tiggergang ned til Landsbyerne paa Sletten. Røveren selv var en fredløs Mand; han turde
ikke forlade Skoven, men nøjedes med at ligge paa Lur efter de vejfarende, som vovede sig der igennem. Men paa den Tid var det kun smaat med rejsende i det nordlige...