"Rugen bølger" og "Myggene" af Johannes V. Jensen
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem Johannes V. Jensens myter. For at blive klogere på forfatteren, vil vi allerførst læse Jensens egen udlægning af grundtanken i sit forfatterskab. Bemærk at der i denne tekst indgår en racistisk betragtning der viser at Jensen desværre ikke var i stand til at træde uden for sin samtids destruktive normer hvad inddeling af mennesker angår.
Dernæst vil vi læse endnu to af hans myter, "Rugen bølger" og "Myggene". Sidstnævnte tekst vil blive oplæst af Forlæsts første gæsteoplæser, Kasper Vesth.
Rugen bølger
I
denne Tid staar Rugen fuldvoksen og grøn over hele Nordevropa. Hvor man saa stiller sig paa et Udsigtspunkt ude i Landet strækker der sig lange bølgende Marker Horisonten rundt, bag Synskresen véd man de fortsætter sig paa samme Maade, og rejser man med Toget skifter Landskabet Karakter, men Rugen bliver den samme, Time efter Time, Dage igennem ser...