"Om katte og hunde" af Jerome K. Jerome

Denne gang læser vi et sidste essay om katte, og det er "Om katte og hunde" fra samlingen En dagdrivers betragtninger af Jerome K. Jerome fra 1886. I de to foregående essays havde forfatterne klare holdninger til katten, som henholdsvis blev beskrevet som sublim og dæmonisk. Som samlingens navn antyder, er Jerome en mere afslappet skribent der i sin ironiske stil både forsvarer og kritiserer katte og hunde, og især deres ejere. En del af budskabet fremgår også af flere af Jeromes senere tekster med katte: Det er ikke nogen last at katte er selviske, for det er vi, deres ejere, også.

God fornøjelse.

fra En dagdrivers betragtninger

af Jerome K. Jerome

 

Fortale

Da et Par af mine Venner, som jeg har vist Manuskriptet til disse Betragtninger, har erklæret, at de ikke er helt umulige, og da nogle af mine Slægtninge har lovet at købe Bogen, hvis den nogensinde kom frem, synes jeg ikke, at jeg har Ret til yderligere at forhale...

"Udyret fra afgrunden" af Robert E. Howard

Til dette afsnit har jeg oversat Robert E. Howards essay om hvorfor katten grundlæggende er et selvisk udyr.

Essayet udkom først efter hans død, men jeg har ikke kunnet finde oplysninger om hvornår det præcist er skrevet. Dog døde Howard allerede som 30-årig i 1936, så han må have skrevet essayet cirka samtidig med at Lovecraft skrev sin kattehyldest som vi læste i sidste afsnit. Disse to essays kunne næsten ikke være mere forskellige, men alligevel er der undervejs interessante fællestræk hvad angår idéen om katten som en repræsentant for noget oprindeligt og gådefuldt der ikke lader sig tæmme. Det er en idé der genfindes mange steder, både hos tilhængere og modstandere af katten, gennem den nyere litteraturhistorie.

Indholdsadvarsel: Svært kvæstede, døende og døde katte.

Udyret fra afgrunden

Efter at have tilbragt det meste af mit liv i byer der hurtigt har vokset sig store på grund af olieforekomster, er synet af sønderrevne og lemlæstede mennesker mig ikke fremmed. Oftere end jeg bryder mig om at huske, har jeg set mennesker lide, bløde og dø på grund af maskinulykker, knivstik, skudsår og andre uheld. Alligevel tror jeg, at det mest...

"Katte og hunde" af H.P. Lovecraft

Til dette afsnit har jeg oversat H.P. Lovecraft virtuose essay om hvorfor katten er at foretrække frem for hunden.

I essayet bliver flere idehistoriske kampe eksemplificeret med kattens og hundens historiske status og symbolske betydning. Det er i denne sammenhæng væsentligt at være opmærksom på at essayet udkom i 1926, og med de efterfølgende to årtiers blodplettede historie i baghovedet, ser vi undervejs hvordan samtidens destruktive idéer om rangordning af mennesker også havde påvirket Lovecraft.

Det mener jeg dog ikke betyder at vi bliver nødt til at forvise dette essay til glemslen, for det er en spændende tekst hvis værdier man ikke behøver at tilslutte sig for at værdsætte Lovecrafts storladne udlægning af sin fascination af katten som dyr og som symbol.

Katte og hunde

 

Når jeg bliver fortalt om katte-og-hunde-kampen, der skal til at finde sted i Blue Pencil Club - måske et nyt påhit for din kreds, selvom det ikke er ukendt for amatørbranchen som helhed - kan jeg ikke holde mig fra at udbryde et par hedenske hyl og hvæs som mit bidrag til tvisten, skønt jeg er opmærksom på, at et ærværdigt eks-medlems ord...

Tanker om katte af bl.a. Chateaubriand, Montaigne, Ludvig Holberg og Jørgen Nielsen

I årtusinder har katte befolket menneskets fortællinger, og det har naturligvis betydet at vi også har tænkt mange tanker om deres natur. I dette afsnit vil vi læse en række kortere tekster hvor forfattere har funderet over katten, dens historie og dens rolle. De er skrevet i løbet af en periode på 400 år og er meget forskellige i deres tilgang, og alligevel er der også flere elementer der går igen. To tekster er af danske forfattere – Ludvig Holberg og Jørgen Nielsen – og de resterende har jeg oversat fra engelsk til dette afsnit af Forlæst.

Heksekatten

af Agnes Repplier

Utallige legender samler sig om katten under overtroens maleriske århundreder, da mennesket var fattige på lærdom, men rige på levende forestillinger; da de var uvidende, men aldrig kedelige. Selv efter at den mørke middelalder var lysnet, hvilede mørket stadig over missekattens sti, og der var ingen synlig opblødning af hendes lod...