Dette afsnit markerer overgangen til en række fortællinger om menneskers møder med katte.

Først skal vi læse min oversættelse af "Dick Dunkermans kat" af Jerome K. Jerome fra 1920. Jerome stiftede vi jo bekendtskab med i sidste afsnits essay om katte og hunde, og denne fortælling om mødet med en helt særlig kat kan også læses mere essayistisk, denne gang om kunstnerisk integritet.

Dernæst læser vi "Den grå kat i Colosseum" som jeg har fundet i Esbjerg Folkeblads udgave fra den 26. maj 1900 og møjsommeligt har transkriberet, for tekstgenkendelsesprogrammerne har det stadig svært med gotiske bogstaver. Det er angivet at novellen er oversat fra norsk, men hvem forfatteren er, har jeg ikke kunnet finde ud af. Også her er det en gådefuld kat vi møder, men det er helt andre hemmeligheder den gemmer på.

Indholdsadvarsel: omtale af selvmord

Denne gang læser vi et sidste essay om katte, og det er "Om katte og hunde" fra samlingen En dagdrivers betragtninger af Jerome K. Jerome fra 1886. I de to foregående essays havde forfatterne klare holdninger til katten, som henholdsvis blev beskrevet som sublim og dæmonisk. Som samlingens navn antyder, er Jerome en mere afslappet skribent der i sin ironiske stil både forsvarer og kritiserer katte og hunde, og især deres ejere. En del af budskabet fremgår også af flere af Jeromes senere tekster med katte: Det er ikke nogen last at katte er selviske, for det er vi, deres ejere, også.

God fornøjelse.